Kendt sanger har mistet sin far: "Han var min bedste ven"
Lars Lilholt er travlt optaget med at give koncerter. Samtidig bearbejder han i disse dage tabet af sin far.
Selvom Lars Lilholt mistede sin far i sidste weekend, gav han i går koncert til Skanderborg Festival. 
Selvom Lars Lilholt mistede sin far i sidste weekend, gav han i går koncert til Skanderborg Festival.  Foto: Scanpix


Den populære musiker Lars Lilholt mistede i sidste weekend sin 92-årige far.

I dag nager det sangeren, at han ikke fik sagt ordentligt farvel, da han på grund af koncerter havde en fuldt booket kalender.

- Jeg havde fire koncerter i den weekend, før jeg kunne nå hjem og sige ordentligt farvel til ham, og det har sku' ikke været nemt, det må jeg sige, siger Lars Lilholt til TV 2.

Mistet sin tætteste ven

Tabet har været tungt, for faren havde en helt særlig betydning.

- Det har ikke været nemt. Han var min bedste ven, siger Lars Lilholt til TV 2.

Farens død har fået Lars Lilholt til at føle sig som et barn igen, fortalte han til tv-stationen.

Sang har fået ny betydning

I går gav Lars Lilholt koncert på Skanderborg Festival, hvor han blandt andet sang Stings sang 'Fields of Gold'.

Netop den sang har fået en særlig betydning for ham i disse dage, da den handler om livet, døden og kærligheden, forklarede han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.