Kendt Giro 413-vært fra DR omkommet i brand
En brand i et rækkehus i Virum har kostet en tidligere kendt og værdsat radiovært livet.
En brand i et rækkehus i Virum har kostet en tidligere kendt og værdsat radiovært livet.
En brand i et rækkehus i Virum har kostet en tidligere kendt og værdsat radiovært livet. Bent Midstrup,SCANPIX.


Fredag formiddag udbrød der brand i et rækkehus i Virum, og branden var så voldsom, at den kostede en mand livet.

Den omkomne var den tidligere radovært på Danmarks Radio, Johannes Rasmussen, skriver BT.

Johannes Rasmussen, der blev 91 år, var blandt andet kendt som vært på det populære radioprogram Giro 413, men han var i det hele taget en alsidig herre.

Således gjorde han sig også som en af de populære morgennisser på P3 op mod jul, og han var ansat i DR i mere end 30 år.

Johannes Rasmussen får da også et par kærlige og anerkendende ord med på vejen fra den nuværende radiovært på P4, Monica Krog-Meyer.

- Tak Johannes 'Pop', fordi du en gang i slut70'erne tog en smårebelsk, uskolet og nysgerrig meget ung Monica som medvært en juleaften i "Hvad du ønsker...." Det var edderhyggeligt og lærerigt. Og hils de andre DR-koryfæer dér hvor du er nu, skriver hun på Facebook.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.