Det er dog ikke kun Julia Lahme, der har et travlt arbejdsliv. Den energiske kvinde, der lige nu kan opleves i TV2-programmet ”Danmarks dejligste slotshoteller”, er gift med en mand, som også har sit at se til på jobbet.
Der kan derfor indimellem være problemer med at nå det hele. Men det hjælper på det hele, at familien har indrettet sig, så de både bor og arbejder på Østerbro i København tæt ved børnenes skole og børnehave. På en optimal dag er alle hjemme kl. 16, så der er tid til at være sammen om eftermiddagen. Når børnene så er lagt, tager Julia computeren frem eller cykler hen på kontoret.
’Jeg vil ikke fremstille det som idyl at være selvstændig og have små børn. Selv om en af drengene er syg og har været pylret hele natten, er jeg nødt til at møde op til det vigtige kundemøde næste morgen, der er ingen vej udenom,’ siger hun til SØNDAG.
Bodil Jørgensen troede, at hendes graviditet var overgangsalderen. Læs mere her på søndag.dk
Barnepigen bankede på, når jeg skulle amme
Julia Lahmes far bor i Afrika, og hendes mor er død, så det vrimler ikke med familie, der kan træde til, så oftest må hun og Johan klare kriserne selv.
’Da Sofus var spæd, var jeg i gang med at bygge mit bureau op og nødt til at arbejde igen efter fødslen for ikke at tabe det hele på gulvet. Vi tog et banklån og ansatte en barnepige, som gik på arbejde sammen med mig. Mens jeg var til møde, gik hun tur med Sofus, og når det var tid til at amme, bankede hun på,’ siger hun til SØNDAG.
Susanne Bier ser sig selv som verdens dårligste husmor. Læs her hvorfor.
Alligevel elsker hun hverdagene med alt, hvad de indebærer af pligter og ansvar. For det er alligevel meget hyggeligt.
’Jeg kan godt lide det med, at vi gør det samme hver onsdag og hygger på samme måde. Jeg oplever det ikke som trivielt og er ikke typen, der hader at skulle hjem fra ferie. Tværtimod,’ forklarer hun.
Igen skal skubbe mig omkuld
Men det bedste ved hendes hverdag er, at hun helt selv bestemmer over den.
’Da jeg blev sagt op som chefredaktør for seks år siden, følte jeg, at gulvtæppet blev trukket væk under mig. Det ville jeg for alt i verden ikke opleve igen. Derfor har jeg også arbejdet så hårdt for at få fod under eget bord. Selvfølgelig oplever jeg indimellem modvind, men ingen får lov til at skubbe mig omkuld på den måde igen,’ siger hun til SØNDAG.
Af Louise Aarkrog, webredaktionen, SØNDAG, Aller Media