Kendt direktør: Skatterabat er ligegyldig for de rigeste
Hvis man letter topskatten, kan de rigeste få råd til nogle flere kaviar-madder. Det kan være rart, men i bund og grund er det ligegyldigt. Det mener den kendte direktør og it-iværksætter, Martin Thorborg.
Af Iver Houmark Andersen
MERE
Hvis du er oppe at tjene over fem millioner kroner om året, så vil lavere topskat være ligegyldig for dig. Det mener den kendte direktør og it-iværksætter Martin Thorborg.
Hvis du er oppe at tjene over fem millioner kroner om året, så vil lavere topskat være ligegyldig for dig. Det mener den kendte direktør og it-iværksætter Martin Thorborg. Foto: Privat.


- Hvis du i forvejen tjener fire-fem millioner kroner om året, så kan en lettelse i topskatten give dig penge til en kaviarmad mere. Men i bund og grund vil den være fuldstændig ligegyldig.

Sådan siger Martin Thorborg til Avisen.dk. Han er direktør for regnskabs-tjenesten Dinero og kendt som it-iværksætter og medstifter af Danmarks første søgemaskine, Jubii.dk. 

Bemærkningerne falder på dagen, hvor LO-fagbevægelsen kan fortælle, at de rigeste står til at score kassen, hvis topskatten sænkes. 

For eksempel vil en direktør med en indkomst på otte millioner kroner få 340.000 kroner mere til sig selv om året, hvis Liberal Alliances ønsker føres ud i livet. 

- Hvis du i forvejen er oppe i den liga, hvor du tjener over fem millioner kroner om året, så vil lavere topskat ingen forskel gøre for dig i det store billede af din økonomi, siger Martin Thorborg.

Arbejder ikke ekstra 

Martin Thorborg tror ikke på, at en skatterabat til de allerhøjst lønnede direktører vil få dem til at arbejde mere. 

- Lægger du i forvejen 80 timer om ugen på arbejde, så giver du dig ikke til at tage 5 timer mere, fordi topskatten bliver lettet. Det ville jeg i hvert fald ikke gøre, siger Martin Thorborg. 

Samlet set går Martin Thorborg imidlertid ind for at lette topskatten.

- Jeg tror, vi kan få mange af dem, der i dag tjener omkring 500.000 til 700.000 kroner om året, til at give den en ekstra skalle. Der er for eksempel nogle programmører i mit firma, som nok kunne lade sig friste af at få lidt mere i lønningsposen, siger han, og fortsætter:

- Og der vil nok være nogle betjente og sygeplejersker, der vil være mere tilbøjelige til at arbejde over, hvis de skal af med mindre i skat.

Unfair hvis ældre og unge skal betale

Samtidig med at man taler om at sænke topskatten, bliver der talt om at spare på SU og hurtigere at hæve alderen for folkepension.

- Det vil klart være urimeligt, hvis studerende skal betale prisen for, at direktører kan få skattelettelser. Men det, tror jeg, nu heller ikke bliver tilfældet. Som jeg har forstået det, vil skattelettelser stort set kunne betale sig selv, fordi der kommer mere vækst, siger Thorborg. 

Han synes, politikerne er nødt til at finde på noget for at sparke gang i væksten. 

- Vi har brug for nogle tiltag, som kan skabe vækst og gøre samfundet rigere. Og i stedet for at gå så meget op i, om det nu er 100 procent fair, så bør vi se mere på, om tiltagene virker. Og her kan skattelettelser være et af redskaberne, siger Thorborg. 

Han lægger vægt på, at der skaffes penge til en række forbedringer:

- Vi skal gerne blive et rigere samfund, så vi kan få råd til for eksempel at tage os langt bedre af de psykisk syge, end vi gør i dag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.