Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kendt coke-baron får 23 års fængsel i USA

Den jamaicanske narkobaron Christopher "Dudus" Coke har fået 23 år fængsel for narkoforbrydelser i USA.

8. juni 2012 kl. 22:29
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den berygtede jamaicanske narkobaron Christopher "Dudus" Coke, som tidligere er blevet anholdt og udleveret til USA, er blevet idømt 23 års fængsel.

Dommen kommer efter, at myndighederne i USA gennem lang tid har kæmpet for at fælde Coke. Han fik den maksimale straf for sine forbrydelser.

Narkobaronen stod bag en milits, som støttede den lokale regering. Mange jamaicanere har set den 42-årige Dudus som en socialt engageret forretningsmand, der har skabt job og hjulpet mange fattige i ghettokvarteret Tivoli Gardens i Kingston.

Chefanklager Preet Bharara siger, at Cokes kriminelle imperium nu er smuldret.

- Fra sit hjem i Jamaica stod Christopher Coke spidsen for international handel med stoffer og våben - en handel, som han kontrollerede med vold gennem næsten to årtier, siger anklageren i en pressemeddelelse.

Den 42-årige magtfulde narkobagmand skabte borgerkrigslignende tilstande i Jamaicas hovedstad, Kingston, efter at han blev beordret anholdt i 2010.

Beboere i kvarteret Tivoli Gardens, der er narkokongens højborg, forsvarede den eftersøgte Dudus med både krudt, liv og lemmer, og urolighederne fik dengang Jamaicas regering til at erklære hovedstaden i undtagelsestilstand.

Jagten på den særdeles magtfulde narkobagmand, der har et rygte som forretningsmand, velgører og en slags Robin Hood blandt mange af Kingstons fattigste, kostede 73 civile livet.

Efter anholdelse blev "Dudus" overgivet til USA, hvor han nu er blevet dømt.

AFP

Læs også: Nægtede sex for penge og blev halshugget

Læs også: Politiker og hans treårige søn skudt og dræbt

Læs også: Muslim-kritisk instruktør sendt i fængsel

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites