Kendisserne festede igennem til tv-prisen
Christiane Schaumburg-Müller, Remee og Linse Kessler var med, da tv-branchen fejrede sig selv fredag.
Remee og Thomas Blachman jublede over at kunne modtage prisen for bedste tv-underholdning på vegne af X Factor.
Remee og Thomas Blachman jublede over at kunne modtage prisen for bedste tv-underholdning på vegne af X Factor. Foto: FLINDT MOGENS/free


Der var masser af stjernestøv, da de danske kendisser stimlede sammen på Lokomotivværkstedet i København for at fejre branchen og hinanden med uddelingen af årets tv-priser.

Her fik "Arvingerne" prisen som årets tv-drama, "På røven i Nakskov" blev årets reportageserie, mens "Kurs mod fjerne kyster" modtog seerprisen.

Remee delte flere billeder fra den festlige aften. Blandt andet af ham og X Factor-dommeren Thomas Blachman bag på en cykel på vej til uddelingen.

- Tv-awards here we go, skrev den 40-årige hitproducer til et Instagram-billede, mens han senere delte endnu et kærligt foto efter at have modtaget prisen for bedste tv-underholdning på vegne af X Factor.

- Vi vandt, yay, jublede Remee til et billede, hvor han får et kindkys af Blachman.

Også den folkekære tv-personlighed Linse Kessler kunne tage et trofæ med hjem, og det fejrede hun på et billede af hende og hele familien på scenen for at modtage den flotte statuette for "Familien fra Bryggen".

- Så vandt vi altså lige årets tv-pris for bedste karakterdrevne tv-serie, jublede Kessler efterfulgt af hjertesymboler.

Christiane Schaumburg-Müller vandt ikke nogen priser til uddelingen, men var klar til at skåle for og med sine kolleger.

- Vi starter aftenen godt, lød det fra den 33-årige tv-vært til et champagnebillede på Instagram.

Se billederne her: Remees, Linse Kesslers og Christiane Schaumburg-Müllers.

Se Avisen.dk's billedgalleri fra festlighederne her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.