Kendiskvinder i hobetal: Tillykke Christiane
Mens Christiane Schaumburg-Müller kan nyde sine første dage som nybagt mor, vælter der hilsner ind.
Christiane Schaumburg-Müller har endelig født, og lykønskningerne vælter ind.
Christiane Schaumburg-Müller har endelig født, og lykønskningerne vælter ind. Foto: Nils Meilvang/Scanpix


Det er ikke kun hos tv-værtinden Christiane Schaumburg-Müller og rapperen Liam O'Connor, at lykken over endelig at kunne byde sønnen Constantin til verden er stor.

På tv-værtindens Instagram-profil flokkes hendes kendis-veninder nemlig for at sige tillykke med fødslen af sønnike.

- Hip hip hurrahhhh, skriver skuespillerinden og musicalstjernen Julie Steincke, der selv blev mor for nylig.

Sangerinden Szhirley, der er mor til to sønner, sender en række hjerte-emojis mod tv-værtinden, mens sangerinden Fallulah, der selv er højgravid, også viser glæde på parrets vegne.

- Jaaaa, tillykke, skriver hun.

Sofie Lassen-Kahlke, der er skuespillerinde og blandt andet kendt for "Anja og Viktor"-filmene, stemmer ligeledes i.

- Kæmpe tillykke sweetie, skriver hun.

Christiane Schaumburg-Müller fødte den lille dreng søndag morgen, fremgår det af et opslag på hendes Instagram-profil, hvor man også kan se, at han kom til verden med mørkeblå øjne og mørkt hår, og at han ligner sin mor, som hun så ud, da hun blev født.

Sangerinden Maria Lucia glæder sig til at se Constantin.

- Kæmpe stort tillykke til jer begge to, jeg glæder mig til at møde ham, skriver hun.

Det er tv-værtinden og rapperens første barn.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.