Kendisdatter undslap terrorangreb i Paris
Lily-Rose Depp var heldig, da hun fredag aften undgik at blive involveret i de tragiske hændelser i den franske hovedstad.
Den fransk-amerikanske model Lily-Rose Depp var helt tæt på fredagens triste begivenheder i Paris.
Den fransk-amerikanske model Lily-Rose Depp var helt tæt på fredagens triste begivenheder i Paris. Foto: Joel Ryan/JOEL RYAN/INVISION/AP


"Pirates of the Caribbean"-skuespilleren Johnny Depps datter Lily-Rose Depp var helt tæt på de tragiske begivenheder i Paris fredag aften, hvor terrorangreb har kostet mange mennesker livet.

- Det her billede er taget lige før, jeg forlod huset her til aften for at tage til en fest, hvor alle mine venner stadig er låst inde og venter på, at det her er overstået, skriver Johnny Depps 16-årige datter til et billede af sig selv på Instagram.

Den fransk-amerikanske model Lily-Rose Depp priser sig lykkelig for, at hun kom hjem i god behold.

- Jeg er meget heldig, at jeg gik, da jeg gjorde, og at jeg kom sikkert hjem, men jeg har aldrig set så meget panik i mit liv, som jeg så på gaderne på vej hjem, skriver Lily-Rose Depp om situationen.

Lily-Rose Depp er datter af skuespilleren Johnny Depp og sangerinden Vanessa Paradis, som gik fra hinanden i 2012.

- Denne her slags ondskab er hjerteskærende. Jeg sender kærlighed og bønner til alle, som befinder sig i nærheden af faren. Bliv indenfor, skriver den unge model.

Siden sin opdatering på Instagram har modellen mødt kritik, fordi hun postede det som en selfie.

- Det er en forfærdelig og følelsesladet nat for alle her i Paris, vær søde kun at udtrykke kærlighed, det er, hvad vi har brug for lige nu, svarer Lily-Rose Depp på et nyt billede, hun har lagt op af Eiffeltårnet.

Se billedet her: https://instagram.com/p/-CzKtwhaEn/?taken-by=lilyrose_depp

Og her: https://instagram.com/p/-C4e4ahaNV/?taken-by=lilyrose_depp

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.