Kend faresignalerne: Her er tegnene på, at dit barn sover for lidt
Det er meget vigtigt for barnet udvikling at få sovet nok om natten.
Det kan få store konsekvenser for dit barns sundhed, hvis barnet gennem lang tid ikke sover nok.
Det kan få store konsekvenser for dit barns sundhed, hvis barnet gennem lang tid ikke sover nok. Foto: Scanpix/Modelfoto


De fleste kender nok til, hvordan en nat med alt for lidt søvn kan virke ødelæggende dagen efter. Man er træt, uoplagt og laver måske en del fejl på arbejdet.

Søvnen er nemlig vigtig – og det er den i høj grad også for børn. Søvnen er faktisk grundlaget for, at barnet kan udvikle sig.

- Hvis dit barns søvn ikke fungerer, så stopper dit barns udvikling. Børn har brug for mere dyb søvn end voksne, fordi de skal udskille mere væksthormon, da de vokser. Så får barnet for lidt søvn, så stopper væksten også, forklarer Mikael Rasmussen, der er søvnekspert ved Center for Stress og Trivsel, til Femina.

Få søvnekspertens råd: Sådan putter du dit barn med succes

Børn udviser andre syptomer på søvnmangel

Når barnet sover, bliver alle de ting, han eller hun skal lære – både motorisk og kognitivt – konsolideret i hjernen og lagret i hukommelsen, og derfor er søvnen altså meget vigtig for, at barnet kan udvikle sig.

Børn, der får for lidt søvn, vil dog typisk udvikle andre symptomer, end vi voksne kender til.

- De får en mere hyperaktiv adfærd og bliver mere udadreagerende og aggressive, siger Mikael Rasmussen, der også peger på, de kan få sociale problemer.

- Mange børn, som får en ADHD-diagnose, får simpelthen for lidt søvn. De udviser samme symptomer som fx en hyperaktiv adfærd og sociale problemer, siger Mikael Rasmussen.

Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg kan godt gå i panik over ikke at have børn

Forældrene har ansvaret

Han peger på, at det er ekstremt vigtigt, at man som forælder prioriterer barnets søvn.

- Der er rigtig mange forældre, der ikke respekterer rammesætningen omkring børns søvn. De lader sengetiderne flyde og går på kompromis. Børnene kommer simpelthen ikke i seng i ordentlig tid. Man har mistet forståelsen og respekten for søvnen, og der skal ikke mange timers manglende søvn til, før barnet begynder at vise de symptomer, understreger Mikael Rasmussen.

Han peger på, at gode putteritualer i en fast ramme, en fast sengetid og ro inden sengetid kan hjælpe børnene over i søvnen i rette tid om aftenen. Og så skal forældrene tage ansvaret for det.

Sådan undgår du et vinterhalvår med snot og snue

Her får du et overblik over, hvor mange timer hver nat dit barn faktisk skal sove:

2-12 måneder: Mellem 9-12 timer om natten og 2-4 timers lur.

1-3 år: Mellem 10-11 timer om natten og 2-3 timers lur.

3-5 år: Mellem 11-12-timer om natten og måske en enkelt times lur eller ingen i løbet af dagen.

6-12 år: Mellem 9-11 timer om natten.

13-18 år: Mellem 8-9 timer om natten.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.