Kasteskyts afbryder Brøndbys kamp på Cypern
Brøndbys kamp på Cypern blev afbrudt i otte minutter, efter at en linjedommer blev ramt af kasteskyts.
Brøndby-spillerne fejrer en scoring i torsdagens opgør på Cypern.
Brøndby-spillerne fejrer en scoring i torsdagens opgør på Cypern. Foto: Philippos Christou/AP


Brøndbys kamp mod Omonia Nicosia i Europa League-kvalifikationen blev torsdag aften afbrudt i små otte minutter.

Ved stillingen 2-2 blev spillerne kaldt ind i spillertunnelen efter 71 minutters spil.

Omonia havde netop fået underkendt en scoring for offside.

Tilsyneladende blev kampens linjedommer ramt af en genstand fra tribunen, efter at han havde hævet flaget og signaleret offside.

Offside-kendelsen var dog helt korrekt, da irske Cillian Sheridan befandt sig i en offside-position, da han headede bolden i mål.

Efter fem minutters afbrydelse indtog Omonia-spillerne banen, og kort efter kom også Brøndby-holdet og dommerne ud på banen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.