Karsten Ree: Jeg er ikke skydegal
Danmark er ikke en Far til Fire-film mere, siger Karsten Ree.
Karsten Ree: Alt skal lukkes og låses af. Det er virkelig trist.
Karsten Ree: Alt skal lukkes og låses af. Det er virkelig trist. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix/arkiv


Milliardæren Karsten Ree trak det tunge skyts frem i kølvandet på, at hans hustru Janni for et par uger siden fortalte, at hun var overbevist om, at to mand i en bil havde haft til hensigt, at gøre hende ondt. Måske endda kidnappe hende.

Karsten Ree blev i dagene efter hvirvlet ind i offentlig diskussion om retten til blandt andet at have skydevåben liggende til at forsvare sig med.

Karsten Ree udtalte blandt andet, at for en person som ham burde det være lovligt at have en pistol til at forsvare selv med i eget hjem. 

Et par dage efter var dansktop-sangeren Richard Ragnvald ude og sige, at han var klar il selvtægt, og at det er urimeligt, at man kan blive dømt for selvtægt.

Ree: Jeg skyder ikke bare folk

Karsten Ree siger nu til Her og Nu, at han frygter, at mere omtale i medierne kan give parret flere problemer.

- Jeg vil gerne slå noget fast. Jeg blev ikke citeret korrekt i nogle medier. Jeg skyder altså ikke bare folk. Jeg vil overveje det, når de kommer ind og trænger mig op i et hjørne, og der ikke er andre udveje. Jeg er ked af at have fået det prædikat, at jeg skyder folk, der kommer gennem havelågen. Jeg er ikke skydegal, siger han til ugebladet og tilføjer:

- Det er trist, at man skal tænke på den slags. Danmark er ikke en Far til Fire-film mere. Alt skal lukkes og låses af. Det er virkelig trist.


Karsten og Janni Ree. Foto: Simon Læssøe/Scanpix/arkiv

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.