Karrierekvinde og mor? Derfor hænger det dårligt sammen
Der findes syv rigtig gode grunde til, at det kan være meget svært for en karrierekvinde og mor at få hverdagen til at hænge sammen - se dem her.
Job og mor-rollen går ikke altid godt hånd i hånd.
Job og mor-rollen går ikke altid godt hånd i hånd. FOTO: Scanpix


Vasketøj, mails fra arbejdet, madpakker, sms fra chefen og og og overophedning i hjernen. Du er i gang med at køre dig selv i sænk, fordi du gerne vil præsterer godt både på jobbet og derhjemme. 

Det er du ikke den eneste, der gerne vil, og du er ikke den eneste, som har svært ved at forene privatliv og karriereliv, skriver tv2.dk

Derfor har Lisbeth Odgaard Madsen skrevet en bog om emnet, der hedder 'Ambitiøse mødre'.

- Ligestillingsdebatten og familieidealerne har i de senere år bevæget sig længere og længere i hver sin retning, og det gør, at det forventes af kvinder, at de matcher deres mænd i arbejdsfokus, men samtidig hylder gammeldags husmorværdier i deres familiefokus. Og det lader sig ganske enkelt ikke gøre, siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Selv har hun været i nøjagtig den pine det er, når karrieren og privatlivet går skævt af hinanden. Det fik hende til at sige stop og satse på familielivet, og skrive bogen som går i dybden med problematikken.

I den ridser hun syv grunde op, som kan være skyld i, at du mistrives i med den måde, du har arrangeret dit liv på.

1. Du har ambitioner to steder

Kvinder har ofte både ambitioner på jobbet og derhjemme. Tiden skal derfor fordeles to steder, og det giver et andet pres, end mændene oplever. De er mere fokuseret på jobbet, hvor kvinden hele tiden veksler mellem to poler.

2. Ligestillingen ryger ud

Det forventes af samfundet, at faren er skaffedyret og moren omsorgsgiver. Det overtrumfer ligestillingsidealet og det giver et mismatch.

3. Spejler os i vores mødre

Kvinder kigger gerne på sin mor, når de skal i gang med at varetage moderskabet. De gamle idealer passer bare dårligt til det liv, som en karrierebevidst kvinde lever i dag.

4. Succes findes på jobbet

Arbejdspladsen er den platform, hvor vi spejler vores succes ud fra. Det medfører at mange kvinder ikke føler, de får anerkendelse for de ting, de gør i hjemmet. Derfor stræber de også efter at klare sig godt på jobbet.

5. Moderfølelserne splitter os

Når kvinder har født og været på barsel, ændrer deres hjerner sig. Der bliver dannet moderinstinkt, og det kan komme bag på mange, at den ind imellem splitter kvinden mellem job og hjem.

6. Det skal være perfekt

De fleste kvinder vil være den bedste udgave af sig selv på alle fronter. Det giver et stort pres, for det er svært at levere topkarakter på alle fronter.

7. Trivsel spiller ind

Den særlige forbindelse, der er mellem mor og barn, gør, at de er afhængige af hinandens trivsel. Trives barnet derfor ikke i vuggestuen eller er syg, vil moren trives skidt på jobbet. Omvendt vil barnet mærke, hvis moren ikke trives.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.