Karakterkrav splitter politikerne
Mens politikerne diskuterer adgangskrav i gymnasierne, protesterer elever mod kravet foran ministeriet.
Politikerne diskuterer stadig, hvor høje karakterer danske skolelever skal have for at få en plads på gymnasiet.
Politikerne diskuterer stadig, hvor høje karakterer danske skolelever skal have for at få en plads på gymnasiet. Foto: MADS NISSEN/POLFOTO


Spørgsmålet om, hvor høje karakterer, landets skoleelever skal sikre i dansk og matematik ved afgangsprøven for at få en plads i gymnasiet, er stadig noget af det, der skiller politikerne ad i forhandlingerne om en ny gymnasiereform.

Torsdag mødtes partierne til en ny runde forhandlinger, men regeringen og de blå partier er ikke kommet nærmere et fælles udspil, fortæller Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup.

- Vi står stadig meget langt fra hinanden. Det er især adgangskravet, der skiller os. Vi synes stadig, at regeringens udspil er for lavt, siger hun.

Også fra De Radikales børne- og undervisningsordfører Lotte Rod lyder, at der ikke er noget nyt at melde om forhandlingerne, der har stået på siden januar.

Regeringen vil sætte adgangskravet til karakteren 02 i fagene dansk og matematik i folkeskolen. Det niveau bakker SF op om.

Venstre og De Konservative ser hellere et gennemsnit på 04, men Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gerne endnu højere op.

Mens politikerne diskuterer, hvor højt adgangskravet til gymnasierne skal være, så mener en del af eleverne, at det er helt forkert overhovedet at indføre et adgangskrav.

Det benyttede Danske Gymnasieelevers Sammenslutning torsdag lejligheden til at vise ved at stable 100 papkasser op foran Undervisningsministeriet, hvor forhandlingerne om gymnasiereformen fandt sted.

Papkassemuren skal symbolisere elevernes modstand mod karaktermuren, siger elevorganisationens formand, Mathilde Vinther.

- Det er utrolig uambitiøst på elevernes vegne at lave en karaktermur. Det er uambitiøst at frasortere eleverne på baggrund af karakterer, som de har fået nærmest som børn i folkeskolen, siger Mathilde Vinther,

Hun mener, at et karakterkrav i gymnasiet vil ramme socialt skævt.

- Det er urimeligt, at man skal have determineret sin fremtid så tidligt. I stedet burde man screene eleverne tidligt i gymnasiet, så dem, der har sværest ved at læse og skrive, kan få ekstra kurser og støtte, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.