Kaptajner ventes afhørt efter kollision med færge
Der er ikke gået hul på det tankskib, som nu ligger for anker efter at have vædret en stor passagerfærge.
Passagerfærgen Stena Jutlandica, der sejler mellem Frederikshavn og Gøteborg, kolliderede natten til søndag med et tankskib ved indsejlingen til den svenske by. I alt var der 620 mennesker ombord. (arkivfoto)
Passagerfærgen Stena Jutlandica, der sejler mellem Frederikshavn og Gøteborg, kolliderede natten til søndag med et tankskib ved indsejlingen til den svenske by. I alt var der 620 mennesker ombord. (arkivfoto) Foto: WIKIPEDIA WIKIPEDIA/POLFOTO


De to kaptajner på et tankskib og færgen Stena Jutlandica ventes afhørt efter kollisionen tidligt søndag morgen nær Göteborg.

Det er politiet, som har indledt en forundersøgelse af sammenstødet, skriver det svenske netmedie aftonbladet.se.

Politiet samarbejder i øvrigt med redningstjenesten og kystbevogtningen, oplyser Anki Larsson fra politiet til avisen.

I Danmark oplyser Forsvarets Operationscenter til Ritzau, at man ikke blev involveret i sagen, som klares udelukkende af svenske myndigheder.

Stena Jutlandica tog en del vand ind, da hun var blevet vædret af tankskibet ved skærgården ikke langt fra Göteborg.

Sidstnævnte er lastet med 12.000 ton diesel og benzin. Der er tilsyneladende ikke for forurening, idet der ikke er gået hul på tankskibet.

- Den ligger for anker ude ved fjorden, og den skal også undersøges, siger Hans Carlsson, som er stabschef ved redningstjenesten ifølge aftonbladet.se.

Dykkere, et par skibe og en helikoptere er sat i sving af Kystbevogtningen på grund af hændelsen, skriver TT.

Men der ikke tegn på forurening.

Kollisionen skete i mørke, og der blæste en del vind.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.