Går man ind på Tårnby Kommunes hjemmeside under ’Ledige stillinger’, vil man se kommunen søge én bestemt faggruppe i klynger: Lærere! Det gælder blandet andet til Skottegårdsskolen.
Situationen på skolen er kaotisk her kort før det nye skoleårs start, efter at halvdelen af skolens lærere ved sommerferiens start havde sagt op. Dermed var skoleledelsen sat på overarbejde for at finde nogle til at tage imod de elever, der dukker op efter sommerferien 12. august. Ansøgningsfristen på lærerstillingerne er 18. august, så noget tyder på, at det kan komme til at knibe.
Frygt for masseflugt
Skolelederen har ikke været til at få i tale, og Tårnby Kommunes skoleforvaltning reagerer ikke på Avisen.dk’s forespørgsler om situationen. Så det mest præcise overblik leverer Danmarks Lærerforenings kredsformand for Tårnby og Dragør, Ulla Erlandsen.
- Min liste er ikke opdateret, så nøjagtigt, hvordan det ser ud, ved jeg først, når jeg kan få fat i tillidsfolkene, som har ferie til i denne uge. Men flere skoler manglede at få ansat lærere, da skolerne lukkede før ferien. På Skottegårdsskolen var der 25 lærere, der havde sagt op ud af et lærerværelse på 56. Jeg frygter, det er blevet til flere i løbet af ferien, siger hun.
Nabokommuner mere populære
På Skottegårdsskolen gør også samarbejdsproblemer sig gældende. Men generelt er det skolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler, der har sendt Tårnbys lærere på vild flugt, mener Ulla Erlandsen, der er lærerkredsformand for både Tårnby og Dragør kommuner.
Hun har set Tårnbys lærere søge til netop Dragør, men også Hvidovre, fordi man i begge kommuner og modsat Tårnby har lavet aftaler med lærerne om blandt andet arbejdstid.
- Det er ikke indholdet, lærerne er imod, men at man vil finansiere reformen ved, at de skal arbejde mere. Dermed får de mindre tid til at forberede en undervisning, de kan stå inde for og være stolte af. Lærere er ligesom andre og vil godt lave et godt stykke arbejde. Det er svært at leve med et halvgodt arbejde hele tiden. Generelt arbejder lærerne i Tårnby mere end i kommunerne omkring os. Det stresser, og derfor søger de væk, fortæller hun.
Lærermangel i halvdelen af kommuner
Men situationen i Tårnby er langtfra enestående, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Han vurderer, at over halvdelen af landets kommuner har problemer med at få besat alle lærerstillinger her op til skolestarten.
- For få år siden havde vi 5.000 arbejdsløse lærere, så det er gået rigtig stærkt med at havne i en situation, hvor der er lærermangel i store dele af landet. Der er ekstraordinært mange, der har forladt faget efter skolereformen, fordi de ikke føler, de kan levere det, som børn, forældre og samfund forventer af dem, siger han.
For Anders Bondo Christensen er der kun én løsning på problemet:
- Man skal sørge for, at kommunerne har råd til at ansætte det tilstrækkelige antal lærere til at implementere skolereformen. Mange ville vende tilbage, hvis de havde ordentlige rammer at arbejde under, mener han.
Hver femte lærer sagde op
Kalundborg er en anden af de kommuner, hvor lærermanglen truer. Den lokale lærerkredsformand, Karen Sørensen, er nervøs for det billede, der vil tegne sig, når der i løbet af ugen skabes det fulde overblik.
- Der var mange ubesatte stillinger, da jeg gik på ferie 3. juni. Men også mange opslag og samtaler. Under alle omstændigheder er jeg bekymret for, at der mangler lærere på nogle skoler, når eleverne kommer 12. august.
I sidste skoleår opgav ekstraordinært mange lærere i Kalundborg Kommune deres job, enten for at gå på pension eller for at tage andet arbejde. Det gjaldt 80 ud af kommunens 400 lærere i perioden juli til april. De ventede ikke, som det ellers er traditionen, med at gå til slutningen af skoleåret.
Sukker når kolleger siger op
Konsekvensen var blandt andet, at 10 procent af lærerstillingerne var besat af ikke-uddannede, da der blev lavet en opgørelse i januar. Karen Sørensen frygter, at situationen vil forværres i det kommende skoleår.
- Jeg kan høre lærerne sukke, når en kollega siger op. Selvom de godt forstår det, er de også opmærksomme på, at én lærer mindre øger presset på dem, der er tilbage. Det er en nedadgående spiral, siger hun.
Problemerne er afgrænsede
Formanden for forældreorganisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er også bekymret for situation i de kommuner, der har problemer med utilfredse lærere. Men hun tror og håber ikke på, at problemet er landsdækkende.
- Jeg har fået tre opringninger i løbet af sommeren fra forældre, der har sagt, at nu har halvdelen af lærerne på deres børns skole sagt op, så hvad gør de nu? Men det er ikke sådan, at skolebestyrelserne har henvendt sig og sagt, at de ikke kan få de lærere, de har brug for, siger hun.
Børnene skal nok blive modtaget ordentligt
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, afviser også, at situationen er så alvorlig, at der bliver problemer med at besætte de nødvendige lærerstillinger op til skolestarten. Medierne leverer et fortegnet billede af lærerflugten, mener han.
- Vi kan godt mærke, at lærerne søger hen, hvor der måske er lidt bedre aftaler. Men jeg har endnu ikke hørt om kommuner, hvor det er fuldstændig sort. Vi finder altid løsninger, og vi skal nok modtage børnene på en ordentlig måde første skoledag, forsikrer Claus Hjortdal.