Kan et ægteskab overleve utroskab?
Utroskab er hårdt for ægteskabet og der skal meget arbejde til, hvis det skal overleve sidespring, siger samlivsekspert.
Har du først været utro, kan det være svært at redde forholdet.
Har du først været utro, kan det være svært at redde forholdet. FOTO: Scanpix


Det sker for en del. At hverdagen, job og familieliv går ud over intimiteten og kærligheden, og så kommer den ene eller den anden part til at bryde de løfter, man har givet hinanden om evig troskab og kærlighed.

Det sker, men det er svært at rette op på bagefter, forklarer samlivsekspert og terapeut, Solveig Vennesland, til kk.no.

Et sidespring eller en affære kan rippe op i mange følelser og skal ægteskabet reddes, skal det angribes på den rette måde.

I skal finde en måde at snakke sammen på og fortælle, hvad der er gået galt i hverdagen, hvor I savner intimitet og hvilke steder, der kan rettes op, hvis I altså begge synes, der er noget at kæmpe videre for. 

- Der skal ryddes op, siger Solveig Vennesland.

Tre gode spørgsmål
Er I begge indstillet på, at I gerne vil hinanden og ægteskabet, kan I begynde at tale sammen ud fra disse tre spørgsmål, som samlivseksperten her forslår:

- Hvad betyder kærlighed i praksis for jer?
- Hvad trænger I hver især til, at der er mere af og mindre af i jeres forhold?
- Hvad kan I som enkeltpersoner gøre for at få et bedre forhold?

Når I har snakket om tingene her, vil I automatisk komme til at snakke om andre af de ting, der er problematiske i jeres forhold – og I skal gøre jer klart, at det muligvis kommer til at gøre ondt og der er ingen lovning på, at I bliver sammen.

Men beslutter I jer for, at I vil give forholdet en ekstra chance, skal der måske også ske store ændringer.

En af jer er måske nødt til at skifte job, en måske skære ned på arbejdstimerne, eller I bør måske flytte, gå i terapi eller noget helt andet, for at bryde de dårlige mønstre og starte på en frisk.

MEN vil de forhindre utroskab igen? Det kan ingen love, siger Solveig Vennesland:

- Det kan kun fremtiden vise. Det tager lang tid at genopbygge tilliden.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.