Kan du virkelig få strækmærker til at forsvinde?
Både mænd og kvinder kan få strækmærker i større eller mindre grad og det er ikke sådan lige at få dem fjernet, hvis først de har besluttet sig for at tage ophold på din krop.
Hader du også dine strækmærker - du er ikke alene.
Hader du også dine strækmærker - du er ikke alene. Scanpix


Ggrrrr … Strækmærker kan (sammen med flere af kroppens mystiske påfund) være noget så irriterende for selvværdet.

De gør intet godt og de er særlig irriterende nu, hvor vi snart skal til at gå i korte ærmer, bare ben og smide alt tøjet, når det for alvor bliver sommer.

Og så kan du faktisk ikke få dem til at gå væk med en magisk sæbe. Øv!

MEN du kan gøre meget selv for at mindske, hvor meget de generer dig. Du kan naturligvis pakke dem ind i tøj, men du kan også forsøge dig med de forskellige remedier, der findes på markedet til formålet.

Det er bare sjældent, at de virker helt efter hensigten, advarer assisterende professor i dermatologi, Ginette Okoye, til Good Housekeeping.

Vær stolt af dem

Ginette Okoye fortæller, at der findes forskellige cremer på markedet, der kan mindske dine strækmærker en smule, men det virker for de færreste.

Doktor Tina Alster, der er formand forWashington Institute of Dermatologic Laser Surgery råder derfor til, at du i stedet forsøger at få laser på dine strækmærker.

Det kan ikke nødvendigvis fjerne dine mærker helt, men det kan forbedre dem. Alternativt kan du bruge en let makeup på de områder, hvor du er mest ked af din mærker.

Heller ikke det er en fuldstændig optimal løsning på problemet og derfor er det bedste, du kan gøre for dig selv, faktisk at lære at acceptere dine mærker.

Du behøver ikke at elske dem, men i stedet for at bruge krudt og dårlig energi på at hade dem og være ked af, at de ikke kan forsvinde, så bær dem med stolthed. Og brug i stedet din energi på noget, du rent faktisk kan få noget ud af, er rådet fra eksperterne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.