leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 10:26
Trods en stor efterforskning mangler politiet fortsat mange brikker for at kunne lægge puslespillet om den formodede gerningsmands færden før og efter terrorangrebene i København.
I en pressemeddelelse mandag efterlyser politiet vidner, der i bestemte tidsrum har set manden, som flere medier identificerer som den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein. Navnet er dog ikke bekræftet af politiet.
Politiet har offentliggjort flere fotos for at kunne hjælpe folks hukommelse på vej.
Dels drejer sig for efterforskerne om at få fastlagt den 22-åriges færden fra lørdag klokken 16.37, da han forlod Mjølnerparken, og frem til søndag morgen 04.55 ved Nørrebro Station, hvor han blev dræbt under ildkamp med politibetjente.
Dette tidsrum på næsten 13 timer er interessant for politiet at få besked om, fremgår det af en pressemeddelelse mandag formiddag.
Men også tiden op til angrebet på Krudttønden lørdag eftermiddag ønsker politiet at få oplysninger om.
Her er det tidsrummet klokken 15 til 15.30, som er væsentligt, lyder det fra politiinspektør Jørgen Skov.
- Vi vil meget gerne i kontakt med flere vidner, som har bemærket gerningsmanden, udtaler han.
Gerningsmanden skiftede tøj i Mjølnerparken efter at have begået angrebet på debatmødet på Krudttønden på Østerbro.
Derfor har politiet mandag udsendt to sæt overvågningsbilleder af manden.
Politiet kan kontaktes på tlf. 114.
Dette foto af den formodede gerningsmand er taget før angrebene: - Vi er i særlig grad i vidner, der har bemærket den formodede gerningsmand på hans færden mod det første gerningssted – altså før lørdag kl. 15.30, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov. Foto: Københavns Politi
Politiet vil også gerne i kontakt med borgere, der kan have set den formodede gerningsmands færden mellem kl. 16.37 og kl. 04.55, hvor han havde ændret beklædning, og dette foto er taget. Foto: Københavns Politi
Foto: Københavns Politi
Foto: Københavns Politi
Foto: Københavns Politi
/ritzau/