Der er desværre ikke noget at gøre. Du kan ikke få varmefri, selvom solen banker ned uden for vinduerne, skriver HK/Privat.
Men der er dog visse krav, du kan stille alligevel. Arbejdspladsen skal nemlig sørge for koldt vand og tålelige temperaturer.
"Sommervarmen kommer jo hvert år. Derfor har arbejdsgiverne ikke nogen undskyldning for ikke at have forberedt kontoret på varmen," siger June Halvorsen, arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Privat.
Ifølge HK anbefaler arbejdstilsynet, at temperaturen på arbejdspladsen er et sted mellem 20 og 22 grader. Ved stillesiddende arbejde må der ikke være mere end 25 grader.
Kilde: HK/Privat