Kan blive dyrt: Tænk over dette, inden du deler billeder af dine børn på Facebook
Stop med at lægge billeder af dine børn på Facebook eller andre sociale medier. Dine børn kan nemlig meget vel sagsøge dig en dag.
Sådan en lille trold er da ikke til stå for. Heller ikke for de stolte forældre. Men en dag bliver den lille trold stor og måske sur over, at du har postet hundredevis af billeder af den på de sociale medier. Og det kan vise sig, at blive skæbnesvangert for forældre/barn-forholdet.
Sådan en lille trold er da ikke til stå for. Heller ikke for de stolte forældre. Men en dag bliver den lille trold stor og måske sur over, at du har postet hundredevis af billeder af den på de sociale medier. Og det kan vise sig, at blive skæbnesvangert for forældre/barn-forholdet. Foto: Scanpix/modelfoto


De gode stunder, de glade minder. Det, som store dele af den fælles verden på de sociale medier, drejer sig om, kan meget vel smuldre de kommende år.

I hvert fald, hvis de franske myndigheder kommer igennem med et nyt forslag.

De franske myndigheder mener nemlig, at voksne børn kan sagsøge deres forældre for, at have delt glæderne ved deres opvækst - uden at de som børn har haft muligheden af at give samtykke.

Lovene om privatlivets fred er noget strammere i Frankrig end i for eksempel Danmark. I Frankrig kan forældrene således risikere bøder på op mod 45.000 euro - eller i nærheden af 330.000 danske kroner. Og i værste fald idømmes forældrene fængsel.

Det oplyser de franske myndigheder ifølge den britiske avis Mirror.

Dog skal myndighederne finde billederne pinlige og/eller krænkende. Men det er en bombe under det udgangspunkt, som mange forældre har i forhold til for eksempel Facebook.

Den franske advarsel kan meget vel brede sig til andre lande.

Eksperter aner nemlig en boomerang i horisonten. For eksempel har professor Nicola Whitton fra Manchester Metropolitan University blandt andet sagt til The Guardian, at hun tror der kommer en modreaktion i de kommende år fra unge mennesker, som vil opdage, at hele deres liv, fra den dag de blev født, er blevet udstillet på de sociale medier.

Hun giver derfor forældre det simple råd, at lade være med at poste billeder af deres børn før børnene er gamle nok til at give deres samtykke.

Og det kan blive en vanskelig størrelse for foorældrene. En engelsk undersøgelse fra 2015 viser, at det ikke var usædvanligt, at forældre postede rigtig mange billeder af deres børn, når de var helt små. Faktisk viste undersøgelsen, at der sagtens kunne blive lagt 200 billeder ud om året.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.