Kaffemaskinen kan være en bakteriebombe
Er du kaffedrikker, så skal du læse med nu.
Foto: Colourbox


Hvis man skulle komme med et kvalificeret gæt på, hvor der findes flest bakterier i et kontormiljø, så ville de fleste nok gætte på toilettet.

Men det viser sig at det sted, hvor det er lettest at få pådraget sig en virus, med garanti er et du ikke lige havde regnet med.

Det var nemlig ved noget så elsket som kaffemaskinen. Ifølge en undersøgelse foretaget ved University of Arizona, hvor forskerne havde undersøgt, hvor man hurtigst fik pådraget sig en virus, var det ved kaffemaskinen, og i det rum hvor den står.

Forskerne lagde en (ikke) farlig virus på døren og håndtaget ud til rummet, hvor kaffemaskinen stod, i en kontorlandskab med 80 ansatte.

I løbet af bare fire timer havde knap 60 procent af de ansatte fået virussen på hænderne.

Her er de fem mest beskidte steder i dit hjem. Læs mere på isabellas.dk

Telefoner og stikkontakter blev herefter også hurtigt kilder til virusudbredelsen, men det viste sig at selve håndtaget på kaffekanden, var det allerfarligste at røre ved.

Det samme kan man også konkludere, om de knapper man trykker på, når man trækker kaffe i en kaffeautomat.

Hvor rent er dit køkken egentlig? Få svaret på isabellas.dk

Derfor er der en gylden regel, når man skal have sig en kop kaffe: Husk at vaske hænder, lige efter du har hentet din kaffe.

Undersøgelsen viste nemlig også at de mennesker, der vaskede eller sprittede hænderne af efter at have hentet kaffen, mindskede risikoen for smitte med 80-99 procent.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.