Kærligheden brast: Mascha og Jarlov har slået op

Den konservative folketingspolitiker Rasmus Jarlov og blogger og reality-stjerne Mascha Vang danner ikke længere par.
Mascha Vang og politikeren Rasmus Jarlov er ikke længere kærester.
Mascha Vang og politikeren Rasmus Jarlov er ikke længere kærester. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix

Det er slut med kærligheden mellem Rasmus Jarlov og Mascha Vang. 

Det skriver Rasmus Jarlov på sin Facebook-profil.

"Mascha og jeg har besluttet at stoppe og er derfor ikke længere kærester. Alt er ok og ingen er kede af det," skriver den konservative folketingspolitiker, der har dannet par med bloggeren i et år og tre måneder.

Hvad der ligger til grund for bruddet står der ikke direkte. Men Rasmus Jarlov skriver, at det for ham først og fremmest handler om at et forhold skal handle om mere end at køre frem og tilbage fra Dragør, der ligger tæt på København. 

"Der må gerne være en ambition om et tættere fællesskab, hvor man som minimum eksempelvis holder ferie sammen, og måske også overvejer at komme til at flytte sammen på et tidspunkt i fremtiden. Ellers vil jeg ikke bruge årevis på det," skriver han.

Han skriver samtidig, at det har været en fornøjelse at være sammen med Mascha Vang, og at hun har lært ham meget. 

Både om de sociale medier, men også madvaner. Han har ikke været lettere de seneste ti år, skriver han. 

 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.