Kæmpeslange smuttede op af wc-kummen
En medarbejder fandt pludselig en halvanden meter lang slange på arbejdspladsens toilet.


Den enes bortløbne kæledyr er den andens mareridt.

I hvert fald fik en amerikansk kvinde noget af en overraskelse, da hun forsøgte at fikse et stoppet toilet på sin arbejdsplads, skriver mediet San Diego County News Center.

Mens kvinden havde gang i toiletvupperen, smuttede en slange på hele 1,68 meter op af wc-kummen. Myndighederne blev tilkaldt, og de forsøger nu at finde slangens rette ejer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.