I løbet af seks år er antallet af ikke-uddannede sosu’er faldet fra 21.000 til 11.500. De ikke-uddannede udgør nu kun 12 procent af faggruppen mod 19 procent for seks år siden. Det viser en opgørelse foretaget af Fagbladet FOA.
Dennis Kristensen, formand for FOA, kalder det en succes.
- Vi har satset systematisk på at få aftaler med arbejdsgiverne om bestemmelser, der giver ufaglærte mulighed for uddannelse. Det har båret frugt, siger formanden, der dog ikke stiller sig tilfreds, før alle medlemmer har fået tilbudt en uddannelse.
Det store ryk
Et stort ryk satte ind efter en trepartsaftale i 2007, hvor der blev sat fokus på at løfte kvaliteten i den offentlige sektor. I den forbindelse blev kommunerne og regionerne forpligtet til at uddanne ekstra 1.100 sosu-hjælpere og-assistenter om året. Samtidig blev det muligt at få voksenelevløn. Efterfølgende har FOA ved overenskomsterne sikret retten til uddannelse hos sosu-hjælperne.
Ifølge FOA-formanden er resultatet af uddannelsesløftet et regulært Kinderæg med gevinster for alle parter: brugerne af den offentlige service, ansatte og samfundet.
- Brugerne får et kvalificeret personale, som giver velfærden et løft. De ansatte får de kompetencer, som gør, at de med sig selv føler, at de kan yde den rigtige indsats. De får også mere i løn. Og samfundet høster yderligere en gevinst ved, at lønmodtagere med uddannelse bliver længere på arbejdsmarkedet, påpeger han.
Fast arbejde
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har regnet på, hvor stor gevinsten ved at tage en erhvervsfaglig uddannelse er i forhold til at være ufaglært. Den løber op i 2 millioner kroner over et liv.
Allerstørst forskel på faglærte og ufaglærte ser man imidlertid i tilknytningen til arbejdsmarkedet, påpeger direktør i AE Lars Andersen.
- Over et liv er personer, der har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, gennemsnitlig i beskæftigelse ni år længere end ufaglærte, siger han.
Chauffør i eget liv
Uddannelse er altid værd at satse på, mener AE’s direktør, der understreger, at de uddannede er bedre stillet end før.
- Man skal ikke se for snævert på efterspørgslen efter en bestemt uddannelse. Politiske prioriteringer kan skifte, og mange ender med noget helt andet, end de er uddannet til. Ud over at tilegne sig specifikke kompetencer handler uddannelse jo også om at lære at lære og sætte sig ind i nye ting. Det er en måde at blive chauffør i sit eget liv på, mener han.
Løftestang
Sunan Larsen bestod sin køreprøve tidligere i denne uge, men har allerede længe følt, at hun har fået mere styr på sit liv end tidligere.
Den 32-årige thailænder, der er dansk gift og har boet her i landet i fem år, tog en uddannelse som sosu-hjælper i 2014 og arbejder nu på plejehjemmet Lundehaven i Skovlunde i nattevagt.
Tidligere var hun ufaglært i et restaurationskøkken.
- Uddannelsen betyder virkelig meget for mig. Før snakkede jeg kun med andre fra Thailand i køkkenet. Nu taler jeg dansk med kolleger og har både under uddannelsen og i praktik lært rigtig meget dansk, fortæller hun.
Sunan Larsen blev klogere
Uddannelsen som sosu-hjælper var oplagt for Sunan Larsen, fordi hun kommer fra en kultur, hvor der er tradition for, at familier selv drager omsorg for syge og ældre.
- Jeg passede selv min mormor, da hun var syg, så jeg vidste godt, hvordan man tager sig af ældre. Det kunne jeg sagtens. Men gennem uddannelsen fandt jeg ud af, at der er en rigtig måde at gøre det på. Jeg har lært meget både om pleje, omsorg og forflytning for eksempel, og de mere erfarne kolleger er gode til at vejlede, siger Sunan Larsen.
Hun vil gerne videreuddannes til sosu-assistent om nogle år, når hun har fået noget mere erfaring, og sprogkundskaberne er helt på plads.
Flere integreres
Dennis Kristensen mener, at Sunan Larsens historie illustrerer, at sosu-uddannelserne også er en integrationsmæssig succes.
- I den aktuelle integrationsdebat må det være interessant, at kommunerne og vi i fællesskab har skabt en overset succes, hvor personer med anden etnisk baggrund kommer på skolebænken, lærer dansk og efterfølgende kommer ud på arbejdsmarkedet. 17-18 procent af vores sosu-medlemmer har anden etnisk baggrund, påpeger han.
Andre succes'er
Blandt Dennis Kristensens medlemmer har også de pædagogiske assistenter og servicepersonale nydt godt af den øgede fokus på uddannelse, selv om det er i mindre omfang end sosu’erne.
Antallet af pædagogiske assistenter er steget fra 3.794 i 2009 til 6.529 i 2015, og andelen af uddannede serviceassistenter – portører og rengøringspersonale – på sygehusene er steget fra 7 procent i 2009 til 20 procent i 2015.