Kæmpe brand på Amager
Der udvikles kraftig røg i en affaldsbrand ved Prøvestenen på Amager. Politi og brandvæsen er på stedet.
Brandvæsnet er til stede ved branden ved Prøvestenen i København. Politiet meddeler, at ingen er i fare.
Brandvæsnet er til stede ved branden ved Prøvestenen i København. Politiet meddeler, at ingen er i fare. Foto: Colourbox/free


Politiet modtager torsdag eftermiddag "utallige" opkald fra borgere, som har set, at der er brand ved Prøvestenen på Amager. Ifølge politiet er ingen personer i fare eller kommet til skade ved branden.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Lars Westerweel til Ritzau torsdag.

- Der er gået ild i en større mængde affald herunder nogle skrotbiler. Vi har ikke nogen forklaring på, hvordan branden er opstået, siger han.

Der er ifølge vagtchefen en betydelig røgudvikling, som blæser ud over havet i øjeblikket.

Der er ikke større værdier i fare ved branden.

Københavns Politi oplyser at både politi og brandvæsnet er til stede ved branden ved Prøvestenen i København.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.