Kæk minister til Pernille Blume: Godt at se dig med tøj på
Kulturminister havde en kæk bemærkning til Pernille Blume, da OL-vinderen blev modtaget i lufthavnen efter OL.
- Det er godt at se dig igen med tøj på, sagde kulturminister Bertel Haarder til Pernille Blume, da han modtog hende i lufthavnen efter OL.
- Det er godt at se dig igen med tøj på, sagde kulturminister Bertel Haarder til Pernille Blume, da han modtog hende i lufthavnen efter OL. Foto: Scanpix/arkiv


- Det er godt at se dig igen med tøj på.

Sådan sagde kulturminister Bertel Haarder til OL-guldvinder og svømmedarling Pernille Blume, da hun sammen med de resterende OL-atleter blev modtaget i lufthavnen af en velkomstkomité bestående af blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen og kulturminister Bertel Haarder.

Det fortæller Pernille Blume i tv-programmet ’Til middag hos’ på TV3, der sendes mandag, skriver BT

I programmet er svømmeren vært for Jim Lyngvild, Tina Lund og Jakob Olrik, og hun fortæller sine gæster, at der er en god grund til den kække bemærkning fra kulturministeren.

Første gang de to mødte hinanden var nemlig i Rio, hvor Bertel Haarder aflagde Pernille Blume et besøg, mens hun lå på massagebriksen i ikke meget andet end et par trusser. Og deraf den lumre bemærkning i lufthavnen.

- Han er altså en frisk type. Det må man give ham, siger Pernille Blume.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.