K truer regeringen: Svært at fortsætter i skoleforlig
Hvis ikke regeringen lytter til De Konservatives ønske om kortere skoledage, så hænger skoleforlig i tynd tråd
Børne- og uddannelsesminister Ellen Trane Nørby (V) er blevet kaldt i samråd af de Konservative.
Børne- og uddannelsesminister Ellen Trane Nørby (V) er blevet kaldt i samråd af de Konservative. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix


De Konservative rasler nu for alvor med sablen, når det kommer til det brede forlig om folkeskolen, som regeringspartiet Venstre i sidste valgperiode indgik med den tidligere SR-regering, Dansk Folkeparti og De Konservative.

De Konservative stod dog fra start uden for den del af forliget, der omhandlede lektiecaféerne, fordi partiet er imod de lange skoledage.

Og nu vil det mindste parti blå blok så have børne- og uddannelsesminister Ellen Trane Nørby (V) til at se på muligheden for at afkorte skoledagenes længde.

- Det bliver sværere og sværere for os at samarbejde med ministeren om forliget, når vores ønsker konstant bliver ignoreret, siger de Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado.

- Vi kan lige så godt få ordet på bordet her. Det bliver svært for os, hvis vi skal fortsætte i et skoleforlig sammen med Venstre, når vi vil have kortet i skoledagene, og Venstre vil bevare de lange skoledage, siger hun.

Mai Mercado har indkaldt ministeren i samråd på onsdag, hvor hun vil spore lydhørhed fra ministeren.

- Vi har gentagne gange forsøgt at gøre Ellen Trane Nørby opmærksom på, at de danske familier oplevet problemer med de lange skoledage, men hun er hverken til at hugge eller stikke i, siger Mercado.

- Derfor er jeg blevet nødt til at indkalde hende til et åbent samråd, så vi kan få nogle svar på bordet i fuld offentlighed, siger hun.

- Folkeskoleforliget ser ud til at hænge i en tynd tråd nu. Det må vi indrømme. Vi vil selvfølgelig blive og kæmpe til det sidste for at få gjort vores indflydelse gældende, men der må også være en grænse for, hvad vi skal stå på mål for, lyder det fra den politiske ordfører.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.