Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

K kræver forbud mod fagforeningsmobning

Det skal være forbudt at mobbe medlemmer af gule fagforbund på linje med kvinder og homoseksuelle, mener K.

1. aug. 2012 kl. 11:10 (opdateret kl. 12:06)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
De såkaldte gule fagforeninger skal ikke være klassens sorte får, mener De Konservative.
De såkaldte gule fagforeninger skal ikke være klassens sorte får, mener De Konservative. Foto: Pressefoto
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Mens debatten om blokaderetten og konflikten mellem 3F og restaurant Vejlegården raser, foreslår Konservative, at medlemmer af fagforeninger skal beskyttes mod diskrimination på linje med kvinder, homoseksuelle og religiøse minoriteter.

De konservative vil have fagforeningsmedlemskab skrevet ind i loven om forskelsbehandling.

Det vil betyde, at det bliver lige så ulovligt at diskriminere ansatte, der er medlemmer af en anden fagforening end flertallet, som det er at diskriminere folk på grund af køn, alder, handicap, race og religiøs, politisk eller seksuel orientering.

Ifølge De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen bliver medlemmer af de såkaldt gule fagforeninger nemlig ofte frosset ud.

- Hvis man blev holdt uden for julefrokoster eller fra at være med i fiskeklubben, fordi man enten blev betragtet som værende for gammel eller var kvinde eller handicappet, så ville der blive ramaskrig, siger Mai Henriksen.

- Men sådan er det ikke med fagforeninger. I dag er der rigtig mange medarbejdere, som bliver holdt uden for, fordi de ikke er medlem af den rigtige røde fagforening, fortsætter hun.

Men det er helt unødvendigt med mere lovgivning, mener Socialdemokraterne.

- Vi har lovgivning i Danmark, der tager højde for det. Ifølge arbejdsmiljøloven må man ikke mobbe, siger formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S).

- Hvis der foregår mobning, skal Arbejdstilsynet ind, siger han.

Han tilføjer, at hvis der er tale om kriminelle forhold som sexchikane, skal det meldes til politiet.

Men de nuværende regler og love beskytter ikke i tilstrækkelig grad lønmodtagere mod at blive diskrimineret ude på arbejdspladserne, hvis de ikke er med i "den rigtige" fagforening, mener De Konservative

Læs også: Familiemanden sagde nej til Vild med Dans

Læs også: Ups! Se Amin Skovs fattige julebarn

Læs også: Børsting: Bondeknolden købte farve-tv til mor

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.08-2012 | 15:18 af Verner Andersen
Evindeligt usammenhængende vrøvl, som man kan forvente fra De Konservastive. Skal medarbejdere til at smile og være flinke ved folk der åbentlyst ikke ønsker fællesskabet? De fleste julefrokoster er eks. arrangeret af arbejdspladsklubber som gule medlemmer ikke bidrager til; skal de gule så inviteres med, når de ikke bidrager? Samme for fiskeklubber og lignende. De konservastive synes vel også de gule skal have lov at køre gratis med tog og bus samt gratis abonnoment af berlingske velsagtens. Talte fornyligt med en tidligere kollega, nu ansat på en stor arbejdsplads, hvor et "gult" medlem var bortvist grundet uhøvisk optræden: gud-hjælpe-mig om han ikke blev gal over kollegaerne ikke ville nedlægge arbejdet i sympati med ham! Det var De Konservastive måske enig med ham i?
 
01.08-2012 | 17:54 af Humanistpartiet v. B Bolbroe
Hvor mange mandater er det lige de Konservative har? Nå ja, hvem bryder sig om hvad de mener!
 
02.08-2012 | 07:47 af Gordon Shumway
Hold da kæft en omgang plat at lukke ud.

Hun henviser til en artikel i B.T. hvor en Bo Hjelmager meldte sig ud at Dansk Metal og ind i KRIFA. Efterfølgende kunne han ikke deltage i den fagligeklubs arrangementer som bla. bestod af en fiskeklub og en julefrokost. Da har ikke længere var medlem.

Det skal nævnes har til tilbød selv at betale, men af den fagligeklub takkede nej tak til dette tilbud.

Så nu vil de Konservative havde såfremt at fagligklub på en arbejdsplads arrangere en fisketur eller en julefrokost. Ja så skal KRIFA medlemmer også havde mulighed for at deltage. Eller er der tale om mobning.
 
02.08-2012 | 10:52 af egon legaard
Hvem fanden gider drikke en bajer sammen med skruebrækkere ?
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites