Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

K jubler over SFs topskatteforslag

SF vil have færre til at betale topskat - isoleret set bakker Konservative op, men har også ét stort forbehold

15. maj 2012 kl. 09:10 (opdateret kl. 10:01)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
'Isoleret set er det dejligt, at de kan se, at man skal prøve at arbejde med marginalskatten, og at færre skal betale den højere topskat,' siger K's Benedikte Kiær.
"Isoleret set er det dejligt, at de kan se, at man skal prøve at arbejde med marginalskatten, og at færre skal betale den højere topskat," siger K's Benedikte Kiær. Foto: konservative.dk

Da Benedikte Kiær første gang hørte om SF's forslag om at færre skal betale topskat, kunne hun ikke lade være med at smile.

De Konservatives politiske ordfører kalder forslaget fra SF for en "kovending af rang" i forhold til tidligere tiders politik. Men til gengæld glæder hun sig over SF's lydhørhed over for at se på skatten af den sidst tjente krone.

- Isoleret set er det dejligt, at de kan se, at man skal prøve at arbejde med marginalskatten, og at færre skal betale den højere topskat, siger Benedikte Kiær.

- Men SF's politiske ordfører Jesper Petersen siger jo desværre også, at der er noget, der følger efter. Man vil have en fuldt finansieret skattereform. Og hvis man giver en gruppe mennesker skattelettelser, så skal pengene findes et andet sted. siger hun.

Derfor er det også for tidligt at forholde sig til, om Konservative kan bakke op om en skattereform. Det er vigtigt at se hele forslaget, der kan være skruet forkert sammen.

- Lad os nu vente at se, hvordan regeringen vil finansiere forslaget. Der er nogle, som kommer til at betale for det, siger hun.

Benedikte Kiær mener, at regeringens kommende skattereform kan ende med at blive et stort "omlægningscirkus" uden reel betydning for arbejdsudbuddet.

- Vi synes, at skattetrykket skal lettes, fordi det er det højeste i verden. Der skal reelle skattelettelser til og ikke kun omlægninger. Det ender med at blive uambitiøst i den situation Danmark står i, siger Benedikte Kiær.

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, ønsker ikke at forholde sig til, om partiet kan gå med i en skattereform.

- Vi skal først have at vide, hvordan regeringen ønsker at finansiere forslaget, siger han til TV2 News.

Læs også: Vestager: SF-forslag er det radikale program

Læs også: Her vil SF pille ved skatten

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
15.05-2012 | 10:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites