Jysk spritbilist stak af fra uheld: Men han glemte noget
Politiet fandt nemt frem til en 22-årig spritbilist.
Et uskyldigt havegærde i Østjylland blev offer for en ung mands voldsomme påskebrandert. Men han tabte noget på gerningsstedet.
Et uskyldigt havegærde i Østjylland blev offer for en ung mands voldsomme påskebrandert. Men han tabte noget på gerningsstedet. Foto: Colourbox / Arkiv


Da en bilist i en påskebrandert mistede herredømmet over bilen og baldrede ind i et havegærde på en villavej i Hedensted, valgte han kujonvejen og stak af fra ulykkesstedet.

Politiet havde dog ikke svært ved at finde frem til ham, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den berusede mand havde nemlig ikke opdaget, at bilens nummerplade faldt af ved det uheldige møde med havegærdet. Så da han i ly af mørket natten til Langfredag diskret tøffede væk i sin bil, efterlod han sig et fint visitkort midt i alt det kaos, han var skyld i.

Den 22-årige mand først blev stoppet af politiet for spirituskørsel tidligt fredag morgen. Et par timer senere fandt politiet ud af, at det også var ham, som havde smadret det stakkels havegærde - så den unge mand fik lige en ekstra sigtelse oveni.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.