Juventus gennembanker Parma 7-0
Topholdet Juventus vandt 7-0 over Parma i en italiensk ligakamp. Klubbens største sejr siden 1983.
Juventus-angriber Carlos Tevez, til venstre, jubler med holdkammeraterne efter sin flotte scoring mod Parma søndag. Juventus vandt 7-0.
Juventus-angriber Carlos Tevez, til venstre, jubler med holdkammeraterne efter sin flotte scoring mod Parma søndag. Juventus vandt 7-0. Foto: Massimo Pinca/AP


To mål af Fernando Llorente, to af Carlos Tévez, to af Alvaro Morata og et enkelt af Stephan Lichtsteiner gav søndag Juventus en storsejr over Parma i den italienske Serie A.

I et regnfuldt Torino begyndte Parma-målmand Antonio Mirante med gode redninger, men så var hans kvote tilsyneladende brugt op.

Fernando Llorente bragte Juventus foran 1-0 efter 23 minutter. Stephan Lichtsteiner gjorde det til 2-0 fra lang afstand, og han var mandag bag oplægget til Llorente, da han scorede sit andet mål til 3-0 efter 36 minutter.

Carlos Tévez slog til få minutter efter pausen, hvor han tog en lang solotur fra midtercirklen, løb fra en enkelt modstander, driblede forbi et par andre og øgede til 4-0.

Otte minutter senere var Carlos Tévez igen på plads og gjorde det til 5-0.

Indskiftede Alvaro Morata kom på banen og scorede to gange. Første gang, da en anden indskifter Kingsley Coman leverede en god aflevering midt i halvlegen, og to minutter før tid med Stephan Lichtsteiner som oplægger.

Juventus har nu 28 point for 11 kampe. Roma er seks point efter inden en kamp søndag aften, så holdet skal helst hente en sejr kamp mod Torino.

I andre italienske kampe var der nederlag til Lazio, der tabte 1-2 til Empoli. Og der var sejr til Chievo, som vandt 2-1 over Cesena. Cagliari og Genoa spillede uafgjort 1-1.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.