Juventus er ramt af skader før Bayern-kamp
Juventus mangler angriberen Paulo Dybala og midtbanespilleren Claudio Marchisio i Champions League-kamp onsdag
Sammen med Gianluigi Buffon vinkede Paulo Dybala og Claudio Marchisio til Juventus-fans efter sejren på 1-0 over Sassuolo i fredags. Det var Juventus' 10. Serie A-kamp i træk, uden at modstanderne formåede at score.
Sammen med Gianluigi Buffon vinkede Paulo Dybala og Claudio Marchisio til Juventus-fans efter sejren på 1-0 over Sassuolo i fredags. Det var Juventus' 10. Serie A-kamp i træk, uden at modstanderne formåede at score. Foto: Massimo Pinca/AP


Sidste års Champions League-finalist Juventus er ramt af et par skader inden kampen mod Bayern München onsdag aften.

Italienerne fik 2-2 hjemme i Torino efter at have været bagud 0-2, og de har brug for alle ressourcer i returkampen.

Desværre for Juventus er både angriberen Paulo Dybala og midtbanespilleren Claudio Marchisio blevet skadet under træning. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Argentineren Dybala er blevet ramt af et mindre muskelproblem, mens den italienske landsholdsspiller Claudio Marchisio har revet sin lægmuskel i stykker og må holde rundt regnet tre ugers pause.

Både Bayern München og Juventus jagter en sæson med tre titler.

Juventus har tre points forspring i toppen af Serie A efter en imponerende stime. Holdet har kun indkasseret et mål imod sig i 12 kampe i den hjemlige liga i 2016.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.