I fire år måtte et dansk forældrepar bosat i Tyskland vente, før der blev rettet op på et justitsmord mod dem. Nu skal Højesteret afgøre, hvilken erstatning de skal have.
Oprindeligt blev de sigtet, anklaget og dømt for socialt bedrageri. Men efter fire år blev det slået fast, at myndighederne havde misforstået EU-reglerne for grænsearbejdere.
Det var i oktober 2014, at Vestre Landsret slog en streg over påstanden og rensede parret. Alligevel er efterspillet fortsat i gang.
Manden og kvinden er blevet tilkendt hver en godtgørelse på 30.000 kroner, men de har netop fået lov til at indbringe spørgsmålet om kompensationens størrelse for Højesteret.
- Jeg vil gå efter et højere beløb, siger deres advokat, Steen Petersen fra Ret og Råd. Det er Procesbevillingsnævnet, som har besluttet, at sagen kan fortsætte til landets øverste domstol.
- De mistede deres job undervejs, fortæller advokaten om de følger, som den fejlagtige sigtelse, anklage og dom fra byretten i Sønderborg fik.
Men dertil kommer angst, stress, frustration og den følelse af uretfærdighed, som de var udsat for.
Familien boede i Harrislee ved Flensborg i Tyskland. De tilmeldte deres to børn til skoler i Danmark fra en fiktiv dansk adresse.
Myndighederne mente, at der var tale om bedrageri og krævede 234.000 kroner.
Retten i Sønderborg straffede derefter manden og kvinden med hver tre måneders betinget fængsel.
Imidlertid viste det sig, at alle - kommune, politi, anklagemyndighed og byretten - havde taget fejl.
Undervisningsministeriet slog fast, at børn af EU-grænsearbejdere, der arbejder i Danmark og har bopæl i et andet EU-land, har ret til indskrivning i den danske grundskole og til at modtage tilskud.
Straffesagen var lang tid undervejs. Sigtelsen blev rejst i 2010, byretten afsagde dom i 2012, og først i 2014 blev de frifundet af landsretten.
Normalt får frifundne ikke erstatning, hvis de ikke har været anholdt eller varetægtsfængslet. Men i denne sag har domstolene bestemt, at der skal gøres en undtagelse og er landet på 30.000 kroner.
- Spørgsmålet er, hvad myndighedernes ukendskab til EU-reglerne skal koste, siger advokat Steen Petersen om det usædvanlige forløb.
Kravet vil være på omkring 100.000 kroner.
/ritzau/