Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Justin Bieber savner sin mor

Det er ikke nemt at være på turné uden mor, erkender det unge popfænomen, som gæster Danmark til foråret.

21. sep. 2012 kl. 06:51 (opdateret kl. 08:24)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Justin Bieber har tidligere fortalt, at han var træt af at se sin mor hver dag. Men nu savner han hendes selskab.
Justin Bieber har tidligere fortalt, at han var træt af at se sin mor hver dag. Men nu savner han hendes selskab. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den 18-årige popstjerne Justin Bieber indrømmer, at det er hårdt at være på turné uden sin mor.

Sangeren har ellers tidligere givet udtryk for, at han var træt af at se moren Pattie Mallette hver dag. Men uden mor på slæb er det ikke nemt at bevæge sig rundt på alverdens musikscener.

- Jeg savner hende. Især nu hvor jeg er blevet 18 år. Før var jeg sammen med hende hele tiden. Jeg var ved at blive sindssyg af hende og glædede mig til, at jeg var alene.

- Men nu ser jeg hende ikke så tit, og så tænker jeg: Hvornår kommer mor tilbage? Det er sjovt, hvordan sådan noget kan ændre sig, siger popstjernen til magasinet Female First.

Justin Bieber har solgt mere end 15 millioner album, han har 43 millioner Facebook-fans og 22 millioner mennesker følger ham på Twitter. Han er dermed et af verdens dominerende popfænomener.

"Believe" er hans fjerde album, og det røg øjeblikkeligt ind som nummer ét på den amerikanske Itunes-hitliste og på Billboards albumhitliste. Den første single "Boyfriend" solgte 400.000 digitale downloads i den første uge efter udgivelsen af albummet.

Bieber er vokset op i Stratford i Canada, hvor han i 2007 som 12-årig begyndte at deltage i lokale sangkonkurrencer med coverversioner af forskellige R&B-sange.

Hans mor lagde videoer af hans optrædener på YouTube, og en dag så talentspejder Scott Braun helt tilfældigt en video af ham.

Kort efter fik Bieber en pladekontrakt med Island Records, og siden har han regeret på hitlister verden over.

På sin verdensturné smutter Bieber også forbi Danmark den 20. april 2013, hvor han optræder i Parken i København.

Læs også: Popsangerinde stukket af med rigmands barn

Læs også: Sangerinde måtte slette nøgen-billeder

Læs også: Verdenskendt musiker for syg til at optræde

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
21.09-2012 | 07:20 af winnie eldrup
Åh neeeej - kan han ikke have en bamse med - en stooooor bamse
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites