Det er usædvanligt og meget problematisk. Sådan lyder det fra to jurister, specialiseret i udlændingeret og menneskeret, om den seneste stramning af kravene til at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark.
Udlændingestyrelsen vil fremover "se bort fra" den såkaldte 26-års-regel. Den betyder, at danskere, der har haft statsborgerskab i over 26 år, har været fritaget for at leve op til et krav om, at parret samlet set skal have størst tilknytning til Danmark.
Og det skal også gælde de 1297 relevante sager, der i øjeblikket ligger til behandling, men endnu ikke er afgjort. Det fremgår af en orientering til Folketingets udlændingeudvalg.
- Hvis de får afslag, vil jeg helt klart råde personerne til at gå videre. Først til Udlændingenævnet og dernæst til domstolene, hvis ikke de får medhold.
Det siger Jytte Lindgård, der er advokat og formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater.
Hun kalder ændringen "helt urimelig."
Stramningen er en konsekvens af, at Menneskerettighedsdomstolen har afgjort, at 26-års-reglen er udtryk for forskelsbehandling. Nogle danske statsborgere stilles nemlig bedre end andre.
Stramningen vil især ramme udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem med en ikke-dansk ægtefælle. Det er netop for at tilgodese den gruppe, at reglen i sin tid er blevet indført.
Og hos Institut for Menneskerettigheder vækker ministeriets tolkning undren.
- Det er yderst problematisk. Vi har en fuldstændig klar dansk lovgivning. Så indretter folk sig efter det og søger i en berettiget forventning om, at de har ret til familiesammenføring, siger seniorforsker Eva Ersbøll.
- Problemet kan blive løst ved klager til Udlændingenævn og domstole, men det skaber en masse retsusikkerhed, påpeger hun.
Juridisk set er stramningen yderligere spidsfindig, fordi der i første omgang er tale om, at Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har "bortfortolket" 26-års-reglen. Den er ellers er en del af den udlændingelov, Folketinget har vedtaget.
Der er ikke lagt noget forslag om at ændre loven frem endnu, og ifølge Eva Ersbøll er det højst usædvanligt.
- Hvis det er sket før, er det i hvert fald ikke sket ret tit, og jeg kender ikke til fortilfælde, siger hun.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skriver selv i orienteringen til Folketingets udlændingeudvalg, at det må "betegnes som usikkert, hvad domstolene vil nå frem til, hvis problemstillingen forelægges for dem."
/ritzau/