Jurister: Sprogkrav til imamer strider mod grundloven
De Konservative ønsker, at imamer primært skal prædike på dansk. Juridisk uholdbart, mener eksperter.
Det er juridisk uholdbart, når De Konservative vil tvinge imamer til at prædike på dansk, mener eksperter. Arkivfoto
Det er juridisk uholdbart, når De Konservative vil tvinge imamer til at prædike på dansk, mener eksperter. Arkivfoto Foto: Skafte Rumle/Polfoto


De Konservative har foreslået, at imamer skal prædike på dansk, men det vil være klart i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, påpeger jurister over for Kristeligt Dagblad.

Men hvis andre europæiske lande kan stille sprogkrav, bør vi også kunne det, siger integrationsordfører Naser Khader (K).

Naser Khader har taget forslaget om sprogkrav med til forhandlingerne om den såkaldte imam-lov, der genoptages denne uge. Forud for mødet har han bedt regeringens jurister undersøge grundlaget for allerede eksisterende sprogkrav i lande som Østrig og Holland.

- Det skal fortsat være muligt at læse op fra Koranen på arabisk, ligesom jøderne gør det på hebraisk, katolikker på latin og så videre. Men hovedsproget for prædiken og forkyndelse bør være dansk, siger Naser Khader til avisen.

Men kravet om, at religiøse forkyndere skal prædike på dansk, er juridisk helt uholdbart, vurderer professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, som er blandt landets førende grundlovseksperter.

- Det fremgår klart af grundlovens paragraf 67, at man kan dyrke sin religion, som man vil. Heri ligger også, at man kan bruge det sprog, man vil, siger han.

Heller ikke krav om sprogtest til de udenlandske imamer, som kommer til landet på midlertidigt visum, har gang på jord, vurderer han over for Kristeligt Dagblad.

Også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan stå i vejen for politikernes ønske om et generelt sprogkrav, påpeger professor i religionsret ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen.

- I både Grækenland og såmænd også i Kina har staten forsøgt at blande sig i trossamfundenes valg - men uden held.

- Samtidig skal vi huske, at vi selv har en dansk sømands- og udlandskirke, hvor der prædikes og forkyndes på modersmålet. Det gør det jo også vanskeligt at komme igennem med et krav om, at udenlandske forkyndere ikke har samme mulighed i Danmark, siger Lisbet Christoffersen til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.