Jurister skyder DF's EU-plan om parallelaftale ned
Parlamentet har flere gange valgt at blokere for en parallelaftale, siger adjunkt ved Københavns universitet.


Stemmer Danmark nej ved folkeafstemningen om det danske retsforbehold, vil det med stor sikkerhed tage flere år, før en parallelaftale om Danmarks tilknytning til Europol kan være på plads.

Det konkluderer en række jurister med indgående kendskab til Danmarks samarbejde med EU over for Politiken.

Dermed skyder de hul i et af kardinalpunkterne i Dansk Folkepartis argument for at stemme nej 3. december.

Morten Messerschmidt, som er medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, har forsikret, at Danmark på intet tidspunkt bliver nødt til at forlade EU's fælles politisamarbejde, Europol, selvom danskerne skulle stemme nej.

Danmark kan nemlig forhandle en parallelaftale, sideløbende med at kommissionen lægger sidste hånd på den EU-forordning, der bestemmer de nye regler for Europol-samarbejdet, mener Messerschmidt, der peger på det som den bedste løsning.

Men den plan kan ikke lade sig gøre, lyder det fra blandt andet Per Lachmann, der som embedsmand i Udenrigsministeriet har været med til at forhandle fire danske parallelaftaler. Ifølge Lachmann er det "mellem 99 og 100 procent sikkert", at EU-Kommissionen ikke kan forhandle med Danmark, før de nye regler er trådt i kraft, og Danmark er ude af Europol.

Fra 1971 var han ansvarlig for EU-juraen i Udenrigsministeriet, og fra 1997 frem til vedtagelsen af Lissabon-traktaten i 2009 var han kommitteret i EU- og statsret i Udenrigsministeriets juridiske tjeneste. I dag er han tilknyttet den proeuropæiske Tænketanken Europa. Om Dansk Folkepartis forsikringer siger han:

- Det råber til himlen, at Morten Messerschmidt tror, at det er noget, man smutter. Det kan godt være, at det ikke tager seks år. Det kan være, det tager syv år, det kan være, det tager fem år, men det er ikke noget, der lige smuttes, siger Per Lachmann til Politiken.

Ifølge reglerne kan Danmark kun få en parallelaftale, hvis EU vil gå med til det. Det kræver, at EU-Kommissionen først får et mandat fra EU-rådet. Derefter skal en aftale forhandles på plads og efterfølgende godkendes af både EU-rådet og Europaparlamentet.

Hvis blot et af de andre EU-lande ikke synes, at aftalen er o.k., kan de blokere for den og bede EU-Domstolen om at se aftalen igennem.

- Vi har set flere tilfælde, hvor parlamentet har brugt deres magt til at blokere for en parallelaftale som en del af det politiske spil i EU. Beder et EU-land domstolen om at se en parallelaftale igennem, tager det alene cirka halvandet år. Det er helt absurd, hvis man tror, at vi i 2016 kan få en sådan aftale på plads", siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om EU-samarbejde, til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.