Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Jurist: Ny offentlighedslov er udemokratisk

Den nye offentlighedslov er et klart tilbageskridt og udstiller Danmark med et stort demokratisk problem.

3. okt. 2012 kl. 17:22
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Det er meget problematisk, og det er i den grad på kant med de grundlæggende principper om magtens tredeling, når man fedter toppen af den udøvende magt og de lovgivende magt sammen i et lukket kredsløb, siger Oluf Jørgensen
- Det er meget problematisk, og det er i den grad på kant med de grundlæggende principper om magtens tredeling, når man fedter toppen af den udøvende magt og de lovgivende magt sammen i et lukket kredsløb, siger Oluf Jørgensen Foto: Jens Dige/POLFOTO / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den nye offentlighedslov, som regeringen onsdag forhandlede på plads med Venstre og De Konservative, er et alvorligt nederlag for demokratiet i Danmark.

Loven betyder, at risikoen for, at danskerne ikke får den fulde sandhed om de politiske beslutningsprocesser, i fremtiden bliver endnu større.

Det mener Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Risikoen er jo stor allerede, fordi vi i forvejen har en stor lukkethed i Danmark. I forvejen er der stort set frit spil for politisk spin, fordi offentligheden ikke har ret til at få indsigt i grundlaget for ministrenes og regeringens politiske beslutninger.

Men det bliver endnu værre nu, siger Oluf Jørgensen til Ritzau.

- Nu vil man udvide lukketheden endnu mere. Det her betyder, at medierne og offentligheden fremover må nøjes med det, som spindoktorer vælger at servere for dem.

- Det er trist. Det er meget trist, siger Oluf Jørgensen, som selv har siddet i offentlighedskommissionen.

- Jeg havde håbet, at de skandaler, der havde været de senere år omkring politisk spin, måske ville føre til et opgør mod det. Men det er der desværre intet, der tyder på, siger han.

Den nye offentlighedslov indeholder ifølge Oluf Jørgensen en række helt nødvendige tilpasninger i forhold til at matche moderne kommunikationsteknik.

Men når det handler om substansen, så fastholder offentlighedsloven en dansk tradition og kultur for lukkethed, som går helt tilbage enevældens tid, mener Oluf Jørgensen.

- Ifølge offentlighedslovens paragraf 10 nummer et og to er der i dag en fuldstændig undtagelse for indsigt i det grundlag, som regeringen og ministrene træffer beslutninger på.

- Den lukkethed bliver nu udvidet til også at omfatte folketingsmedlemmerne, siger Oluf Jørgensen.

Danmark skiller sig dermed markant negativt ud internationalt på området, mener han.

- Jeg kender ikke andre demokratiske lande, der har så ringe vilkår på det her område.

- Det er meget problematisk, og det er i den grad på kant med de grundlæggende principper om magtens tredeling, når man fedter toppen af den udøvende magt og de lovgivende magt sammen i et lukket kredsløb.

- Det er i strid med internationale konventioner, siger Oluf Jørgensen.

/ritzau/

Læs også: Jurist og redaktør toppes om tv-værts bryster

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
03.10-2012 | 17:34 af Julean Jens Michlas Nielsen
Ufatteligt at politikere har så meget foragt for demokratiet og vil have det miljø den spirende fascisme kan gro i. Og i sær i disse tider
 
 
03.10-2012 | 18:06 af Carsten Svendsen
De demokratiske spilleregler er selvfølgelig heller ikke længere gældende for befolkningen.
Det giver unægtelig de allerede hemmeligt strukturerede og bevæbnede bander et forspring i fremtidens Danmark!
 
04.10-2012 | 07:56 af Lars Nunnegaard
Tilbage til Enevælden igen. Åbenbart får magten lov til at lukke sig om sig selv.
 
 
04.10-2012 | 08:41 af Ove Nielsen
Til kamp for Demokratiet

Regeringen er desværre ved at sælge ud
af de demokratiske principper, i samarbejde med højrefløjen -
Enhver Regering der er ude i sådanne ærinder bør væltes, mener jeg

Der er brug for en regering der arbejder FOR folket - FOR alle
Civil ulydighed er hvad der er brug for - Fredelig modstand !! Ikke vold

Sig Stop til Magten Brødre og Søstre -
Alle bør gå imod totalitære love og folketingets magtmisbrug,
afledt af EU, mener jeg, som er et Udemokratisk foretagende


Repræsentativt Demokrati fungere kun sålænge at politikerne arbejder FOR folket
Det gør flertallet af vore politikere IKKE, de arbejder for et totalitært EU, mener jeg hermed

Sig fra -Nej til Magtmisbrug - Nej til Enevælde - Magten tilbage til folket !!

KH Confucius
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites