Julie Berthelsen efter danse-exit: Mine børn er glade
Den nylige exit fra danseprogrammet Vild med dans har haft betydning for Julie Berthelsens familieliv.
Det var i syvende program af Vild med dans, at Julie Berthelsen og Marc Mariboe Christensen dansede deres sidste dans, som blev en salsa.
Det var i syvende program af Vild med dans, at Julie Berthelsen og Marc Mariboe Christensen dansede deres sidste dans, som blev en salsa. Foto: Martin Sylvest/Scanpix


Da syvende udsendelse af TV2-programmet Vild med dans rullede over fjernsynsskærmene i de danske stuer, måtte Julie Berthelsen sande, at hendes danseeventyr nu var kommet til en ende.

Exitten fra Vild med dans har dog ikke kun haft personlig betydning for den dansk-grønlandske musiker. Julie Berthelsens to børn er nemlig glade for at have deres mor hjemme igen.

Det skriver "Completely Fallen"-sangerinden på sin blog julieberthelsen.com.

- Efter tiden i Vild med dans er det mærkbart, at mine børn er glade for at have deres mor hjemme igen - med overskud, skriver Julie Berthelsen i sit blogindlæg.

37-årige Julie Berthelsen har børnene Sia og Casper med kæresten Minik Dahl Høegh, der er professionel håndboldspiller.

I Julie Berthelsens blogindlæg understreger "Every Little Part of Me"-kunstneren, at hun vil bruge den nyvunde tid sammen med sin familie på Grønland.

- Jeg havde sagt til mig selv, at hvis jeg røg ud af Vild med dans før tid, så ville jeg rejse hjem til Grønland på ferie med børnene. Op til bedsteforældrene, moster, onkel, fætter og kusine og bare hygge, skriver Julie Berthelsen.

I Vild med dans dannede Julie Berthelsen par med den professionelle danser Marc Mariboe Christensen.

Læs hele Julie Berthelsens blogindlæg her: http://julieberthelsen.com/2016/10/26/mor-soen-tid-0/

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.