Julie Berthelsen: Det handler min nye bog om
Sangerinden er aktuel som tv-vært i et årligt tv-show – men udgiver også en ny bog.
Julie er ikke kun sangerinde, men også forfatter.
Julie er ikke kun sangerinde, men også forfatter. LARSEN CLAUS BJØRN / Polfoto arkiv


Af SØNDAG, redigeret af Webredaktionen

Vi kender hende som den altid smilende og søde sangerinde med den smukke stemme. Igen i år er Julie Berthelsen vært ved det store DR-show ”Julehilsner fra Grønland”, og det betyder meget for hende.

– Det juleshow har en enorm betydning i Grønland. Jeg har selv siddet og set det i tv, siden jeg var barn. Og da jeg fik opgaven første gang, jamen, det var kæmpestort at få lov at være med til. Kæmpestort. Og helt ufatteligt, forklarer hun.

Læs også interviewet på søndag.dk, hvor Julie fortæller om kærligheden: De andre frøer, jeg har kysset, gik det ikke så godt med

Men karrieren har også budt på nye projekter den senere tid. Sommeren igennem har Julie nemlig siddet og skrevet på en bog. En bog om, hvordan hun gik fra at veje 100 kilo, da hun vejede mest under sin graviditet, og træne og spise sig tilbage til sin normalvægt. Julie har altid talt dunder imod slankehysteriet og har selv en vægt, der igennem årene har »yoyoet imellem størrelse 38 og 42«.

– Det er et skægt og anderledes projekt, som forlaget fik idéen til, da de så mig medvirke i »Masterchef« og klare mig rigtigt godt. De ringede og spurgte om, jeg ville lave en slankebog. Men det havde jeg ikke lyst til, siger hun.

Cecilie Frøkjær: Derfor stoppede jeg i Go’ Aften Danmark. Læs interviewet på søndag.dk

En bog med slankeopskrifter

I stedet fik Julie en anden idé, som forlaget syntes om:

– Jeg har længe gerne villet prøve at skrive, så jeg foreslog dem, at jeg lavede en slags inspirationsbog, hvor jeg skriver om mit eget forløb, om, hvad jeg gjorde, og hvad jeg spiste, osv. Og så føjer vi en masse opskrifter til, som er mine egne, og som jeg stadig bruger, når jeg skal passe på min vægt eller ligefrem skal slanke mig. Det er i hvert fald mad, man ikke bliver tyk af. Jeg tror, bogen er planlagt til at udkomme omkring maj næste år, siger hun til SØNDAG.

På musikfronten er Julie i gang med at skrive musik til et nyt album. Selvom hun følte sig rodløs musikalsk på et tidspunkt, fandt hun retningen igen. Hun kan dog ikke sige, om albummet kommer næste år.

Julie Steincke: Mine nederlag er en del af min succes. Se, hvorfor på søndag.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.