Julefrokosten slider på hjertet
Når julen begynder i butikkerne i oktober og varer lige til påske, så er det alt for lang tid at belaste hjertet med fede og søde sager.
Rydder du buffeten for kød, ost og vin, risikerer du at vågne næste morgen med både forhøjet blodtryk og ekstra kolesterol i blodet.
Rydder du buffeten for kød, ost og vin, risikerer du at vågne næste morgen med både forhøjet blodtryk og ekstra kolesterol i blodet. Foto: Monkey Business Images/free


Når julen står for døren, sniger der sig ofte lidt ekstra godter, fedt kød og alkohol ned i kurven.

De gode sager hører sig til, men en enkelt tendens falder Ulla Bahne, diætist i Hjerteforeningen, for brystet.

- Jeg ser en tendens til, at julefrokosterne starter allerede i november og sommetider også fortsætter ind i det nye år. Julen har udvidet sig. Hvor vi førhen kun gav los i en måned, så mødte jeg allerede det første juleknas i supermarkedet i efterårsferien i år, siger hun.

Og det kan blive hårdt for fysikken - og især for hjertet. For julens godter er rige på mættet fedt og alkohol, der både giver højere blodtryk og påvirker kolesteroltallet negativt.

Blandt julens helt store kalorie- og fedtsyndere er klejner og æbleskiver, der udmærker sig ved nærmest kun at bestå af hvidt mel, sukker og fedt. Men også det store kolde bord, som mange møder til julefrokosten, er dårligt nyt for fysikken.

- En traditionel julefrokost med fem halve, lidt sødt, lidt ost, to snapse og et par juleøl kan nemt løbe op i 2400 kalorier, fortæller Hjerteforeningens Ulla Bahne.

En gennemsnitlig kvinde har brug for 2000 kalorier om dagen, mænd 2500. Derfor kan en enkelt aftens udskejelser sagtens overstige, hvad du har brug for på en hel dag. Men der er visse måder at styre udenom de værste fælder i buffeten på. Det fortæller klinisk diætist Lene Sølvkær Nielsen, der dagligt vejleder folk til at styre kalorierne.

- Man skal starte med at danne sig et overblik over buffeten og vælge, hvad man helst vil have. Starter man bare fra en ende af, så kommer man til at tage alt muligt, man måske ikke engang har rigtig lyst til, fortæller hun.

For selvom der ikke er nogen tvivl om, at fedtkanten på flæskestegen, leverpostejen med bacon og de fede oste er de største fedtsyndere, så kan man stadig godt smage på sagerne - i begrænset omfang.

- Drop smør på brødet, spis kvarte i stedet for halve, hvis du gerne vil smage på mange ting, gå efter fisk og spis lidt af den grønne pynt også, råder Lene Sølvkær Nielsen.Hjerteforeningen anbefaler også fisk, der indeholder de sunde omega 3-fedtsyrer, men fremhæver også and og gås, der indeholder mange af de gode monoumættede fedtsyrer i forhold til andet kød - forudsat man fjerner skindet, som gemmer de mættede fedtsyrer.

Det er også godt at vide, at alkohol stimulerer appetitten. Man risikerer at spise mere, hvis man drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger om maksimalt fem genstande på en aften.

Så meget fedt er der i julefrokostens pålæg:

Bacon: 257 kalorier og 21,5 gram fedt per 100 gram

Blodpølse (kogt): 310 kalorier og 21 gram fedt per 100 gram

Leverpostej: 236 kalorier og 19 gram fedt per 100 gram

Rullepølse: 270 kalorier og 21 gram fedt per 100 gram

Sylte: 215 kalorier og 18 gram fedt per 100 gram

Ribbensteg: 269 kalorier og 22,8 gram fedt per 100 gram

Æbleskiver: 310 kalorier og 19 gram fedt per 100 gram

Kilde: kalorietabel.dk og diaetistforum.dk


/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.