José Mourinho vil anke straf fra FA
José Mourinho vil anke straffen, han blev tildelt for sine kommentarer efter nederlaget til Southampton.
José Mourinho vil anke straffen, som han er blevet tildelt af FA.
José Mourinho vil anke straffen, som han er blevet tildelt af FA. Foto: Scott Heppell/AP


Den pressede Chelsea-manager, José Mourinho, vil anke den straf, som han er blevet tildelt af Det Engelske Fodboldforbund (FA) for sine kritiske kommentarer efter nederlaget til Southampton, hvor han langede ud efter dommerne i Premier League.

Ytringerne kostede en bøde på 50.000 pund (503.000 kroner) samt en betinget dom på én kamps stadionkarantæne, såfremt han i det kommende år måtte udtale sig negativt om dommerne igen.

Fredag har José Mourinho valgt at anke den dom. Det skriver AFP.

- Nu har vi de skriftlige grunde, og jeg har valgt at anke. Så det er tid til at stoppe med mine meninger og ikke sige mere, end jeg allerede har gjort, siger han.

I weekenden skal Chelsea forsøge at forbedre formen i Premier League, når Aston Villa kommer forbi Stamford Bridge.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.