Jordemødre går grædende hjem: Risiko for angst og depression
Presset på jordemødrene på Rigshospitalet har været så stort, at de risikerer at få stress, angst og depression. Travlheden har betydet, at jordemødre ikke får bearbejdet dødsfødsler, vrede fædre og grædende gravide.
I 70 procent af vagterne er der flere arbejdsopgaver, end medarbejderne kan nå, fortæller de til Arbejdstilsynet.
I 70 procent af vagterne er der flere arbejdsopgaver, end medarbejderne kan nå, fortæller de til Arbejdstilsynet. Foto: Scanpix arkiv


Jordemoderen på Rigshospitalet undersøgte den gravide, som ikke kunne mærke liv. Barnet var dødt. Men jordemoderen havde svært ved at være til stede. For hun skulle også passe afsnittets telefon, som ringede. Hun måtte gå frem og tilbage mellem kvinden, der havde mistet sit barn, og den ringende telefon.

Sådan lyder en af beskrivelserne i Arbejdstilsynets rapport fra Rigshospitalet, som Avisen.dk har fået akindsigt i. Her kan man læse om jordemødre, som på en arbejdsdag ikke når at spise eller tale med kolleger, selv efter fødsler, hvor barnet er dødt.

I 70 procent af vagterne er der flere arbejdsopgaver, end medarbejderne kan nå, fortæller de til Arbejdstilsynet. Det hårde arbejdstempo har stået på halvandet år. Der er eksempler på, at jordmødre er så påvirkede, at de går »grædende hjem.«

Arbejdstilsynet konkluderer, at medarbejderne risikerer stress, angst, depression og hjertekarsygdomme på grund af det høje arbejdstempo. Tillidsrepræsentant på Rigshospitalet Olivia Svane-Christiansen fortæller, at arbejdspresset over lang tid har slidt på psyken.

- Når man har arbejdet tilpas længe i et hårdt psykisk arbejdsmiljø, så sidder det langvarige pres i os. Vi blev ikke jordmødre for at drøne rundt og ikke kunne få enderne til at nå sammen; men for at skabe tryghed og ro om hver enkelt kvinde, siger hun.

Far flipper ud. Jordmoderen skal være rolig

Det høje arbejdstempo har betydet flere utilsigtede hændelser på Rigshospitalet. Blandt andet fødte en kvinde derhjemme uden hjælp, fordi hospitalet ikke havde tid til at modtage hende og ikke kunne finde et andet hospital i tide. En anden kvinde mistede to liter blod efter fødslen, fordi livmoderen ikke blev kontrolleret korrekt.

Når der er meget travlt, stiger risikoen for fejl og klager, som også presser jordmødrene. I fødemodtagelsen er der en del mundtlige klager over ventetider. For eksempel er en »far flippet helt ud,« og »gravide kan ligge grædende på gulvet,« skriver Arbejdstilsynet.

Jordemødre skal være professionelle og rolige, men det er slidsomt, når man ikke mentalt kan få en pause ind imellem, forklarer Olivia Svane-Christiansen.

Flere penge på vej

I efteråret vedtog folketinget at afsætte flere penge til landets fødegange. Siden Arbejdstilsynet var forbi Rigshospitalet, er der blevet ansat jordemødre, læger og social- og sundhedsassistenter. Det har gavnet arbejdsmiljøet, fortæller jordemoder Olivia Svane-Christiansen.

- Der er blevet længere mellem de rigtigt frustrerende vagter, hvor man ikke kan gøre det bedste man kan. Det er en klar forbedring, men vi har stadigvæk travlhedspeak, hvor vi ikke kan få enderne til at hænge sammen, siger hun.

Udfordringen er, at antallet af fødsler kan svinge meget fra dag til dag og time til time, så det er vanskeligt helt at undgå, at travlheden peaker.

Regionsformand for hovedstaden Sophie Hæsdorp Andersen (S) erkender, at det hårde arbejdsmiljø for jordmødre skal forbedres.

- Der mangler tryghed for, at den fødende altid møder en jordemoder, der kan have fuld opmærksomhed på den fødende. Den tryghed skal vi give ved at ansætte flere jordemødre og mere hjælpepersonale, siger hun til TV2 Nyhederne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.