Jordemoder advarer: Grund til at frygte at føde på en dansk fødeafdeling
Personalet på fødeafdelingerne er så pressede, at det fører til fejl, fortæller en jordemoder.
Der er ikke nok hænder på fødestuerne til at tage sig af de nyfødte og deres mødre, lyder det fra en bekymret jordemoder.
Der er ikke nok hænder på fødestuerne til at tage sig af de nyfødte og deres mødre, lyder det fra en bekymret jordemoder. Foto: Morten Stricker/Arkiv/Scanpix


Personalet på fødeafdelingerne er så pressede, at det øger risikoen for fejl. Fejl som kan have alvorlige konsekvenser for det nyfødte barn eller moderen.

Sådan lyder advarslen fra en jordemoder i Kristeligt Dagblad.

"Nu må politikere og patienter indse, at der er grund til at være bange," skriver jordemoder Catrine Lindgren blandt andet.

Hun fortæller om travlhed, underbemanding og stress.

Det kan blandt andet betyde, at blodprøver bliver sprunget over, eller at nyuddannede må sy en kvinde i underlivet uden vejledning.

Mange jordemødre vælger at forlade arbejdet på grund af travlheden og de dårlige arbejdsforhold, skriver Catrine Lindgren. Derfor er der mangel på personale, selvom der bliver uddannet flere nye jordemødre end nogensinde før.

Hvis udviklingen fortsætter, ender det med dødsfald, lyder hendes advarsel.

Læs hele indlægget her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.