06.09-2012 | 15:35
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
06.09-2012 | 15:59
af
DET ER SIMPELTHEN BORGERRETTIGHEDS KRÆNKENDE !!!!!!!!!!! Nu må Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet se at få lodset de radikale ud hvor pebret gror !!!! Så gå hellere sammen med fremskridtspartiet eller de konservative. |
|
| |
|
|
06.09-2012 | 22:10
af
Det er godt gået, Johnny Larsen - du har overskud til, at du kan udtale, at det ikke primært handler om din egen situation, fordi rigtigt mange tusinder danske, har det endnu værre end du!
Jeg er helt enig i din, Johnny Larsen`s analyse af, hvordan lederne fra de forskellige partier prøver smide ansvaret fra dem, og prøver give mest kommunerne`s politikere og ansatte mest skyld!
Hallo, de offentligt ansatte har i første omgang de lokale kommunale by-rødder som deres chefer. Men de lokale politiske chefer, for de offentligt ansatte, DE ER TILHØRENDE PARTIERNE I FOLKETINGET!
Jeg havde ingen ide om, hvordan syge og dårligt-stillede borgere, de kan behandles helt ekstremt - ofte bevidst - U-LOVLIGT, HELT U-MENNESKELIGT, SAMT TOTALT SVIGTENDE, før jeg begyndte forsøge hjælpe nogle af de absolut mest syge-, og forpinte, borgere, som jeg kunne finde, da jeg startede mit sociale virke i år 1995.
Det var en u-beskriveligt rystende-, og chokerende, oplevelse for mig, at erfare, at jeg blev bevidst modarbejdet, selv når jeg (gratis) repræsenterede eksempelvis dybt skizofrene-, eller mest alvorligt psykisk syge, også hjemløse på xx-antal år, samt mange med multi-sociale problemer, borgere. Hurtigt begyndte jeg klage til de top-ansvarlige embedsmænd, men det hjalp ikke noget, der var rimelig enighed om, hvordan syge-, forpinte og plagede borgere, skulle behandles, eller svigtes.
Jeg gik i gang med at få forskellige af mine parter`s sager belyst i de lokale medier, hvilket gav stor opmærksomhed på, hvad skete af råddent på bredt det sociale område. Desuden begyndte jeg orientere ALLE partier, og ALLE enkelte medlemmer af byrådet i Århus. Igen, kunne jeg INTET parti finde, ej heller 1 ledende politiker, som ville lytte en anelse seriøst til, hvad jeg oplevede af, hvad jeg i dag kalder, Guds-forladt behandling, af svært- & dårligst-stillede borgere.
Som jeg oplever det, er det absolut mest vigtige for ALLE partier, og ALLE de etablerede politiske ledere, at de kan få optimalt godt samarbejde med andre partier, og med andre ledende politikere, sådan der kan erobres-, eller fastholdes, mest mulig personlig-, samt parti-politik magt, eller indflydelse. DET GERNE PÅ BEKOSTNING AF ENKELTE BORGERE, OG ENKELTE FAMILIER, SOM ÅBENLYST OG LOGISK, BLIVER HELT SYGT RINGE BEHANDLET!
Jeg vil slutte med, at jeg ønsker dig, Johnny Larsen - alt held & lykke, samt god bedring!
Ps. jeg har selv været døden mest nær, det adskillige gange, første gang i år 1998, og jeg er ikke helt død endnu, u-anset jeg fortsat har en alvorlig kronisk kræftsygdom, m.fl. helbredsproblemer. Altså Johnny Larsen, kæmp vider for livet, om ikke andet, så for dine kære, samt for retfærdighed!
Kh J. Lauritsen, Århus. F/ Børn og Unge Partiet |
|
|
|
|
07.09-2012 | 13:40
af
Den gamle frase med t det kræver et godt helbred at være syg, er desværre mere end dækkende når vi snakker om de personer der falder ud af systemet grundet 52 ugers reglen! Hvordan kan man overhovedet have en regel der siger at man kun kan være syg i maksimalt 52 uger? Det er da kun hvis man har siddet i et beskyttet værksted på Christiansborg, at man tror på den slags... I den ideelle verden hvor Jobcenteret behandler en korrekt og lige efter bogen, er der en lille chance for at man kan nøjes med de 52 uger. Men er ens sag lidt mere kompliceret og man samtidigt møder et Jobcenter som ikke følger reglerne, men udelukkende har det mål at man skal erklæres selvforsørgende hurtigst muligt, jaså er man på den, for lynhurtigt overskrider man de 52 uger, og kan derfor enten give op eller leve adskellige måneder uden indtægt.
For mit eget vedkommende har jeg nu været fastlåst i systemet siden november 2010, hvor jeg blev fyret efter at have fået stress med efterfølgende depression. Alt sammen fordi jeg havede en nedslidt ryg, som efter 4 operationer ikke kunne repareres mere. Så nu stod den bare på kroniske smerter og et liv langt fra det jeg tidligere havde levet. Jobcenterets opfattelse af situationen var at hvis blot jeg havde et hæve/sænkebord og ikke løftede noget tungt, så kunne jeg godt arbejde på fuld tid... Dette til trods for at forskellige læger entydigt var nået frem til at jeg ikke længere kunne være til rådighed for det generelle arbejdsmarkede, grundet min sygdom. Men gudskelov har vi jo ogle kontoruddannet medarbejderer på Jobcentrene som ved bedre! Så de valgte elegant at overhøre lægernes ord og fortalte mig at jeg måtte se at komme videre, og lad være med at være fastlåst i min sygdoms identitet. Sagt med andre ord; hold op med at pive og tænk dig rask. Og dermed røg jeg ud af sygedagpenge systemet og var henvist til understøttelse. Men min fagforening ville ikke give mig understøttelse da jeg jo ikke var rask, og kontanthjælp var udelukket, da jeg havde formastet mig til at købe et hus, dengang det gik godt, og ikke mindst var jeg gift, med en kvinde der tjente 21.000 før skat. Så velkommen til ingenting! Jeg ville naturligvis ikke finde mig i denne behadling og ankede derfor sagen til Beskæftigelsesankenævntet, som gav mig medhold. Desværre havde de ikke skrevet tingene tydeligt nok, så Jobcenteret så en mulighed for at fortolke på tingene, og så var jeg lige vidt! Tilbage til "skrivemaskinen" og udarbejde en ny anke hvor alle ting var skrevet op i punktform. Elleve A4 sider + bilag blev det til...! Denne gang svarede Beskæftigelsesankenævnet så selv en blind mistroisk bureaukrat kunne forstå det! Jeg fik udbetalt sygedagpenge for 39 uger, hvor Jobcenteret skulle have sendt mig i arbejdsprøvning og vurderet hvorvidt fremtiden hed; Førtidspension, revalidering eller flexjob. Da de jo ikke havde gjort dette, blev jeg nu sendt i arbejdsprøvning. En tidsramme på 39 uger er hvad der opereres med, for at finde ud af og beslutte hvad jeg skal i fremtiden. Det er jo godt nok, og det jeg gerne vil. MEN nu kommer det groteske så! Da jeg forlængst har opbrugt mine 52 uger og lidt til, kan jeg ikke få nogen ydelser mens jeg arbejdsprøves. Jeg skal altså selv betale, fordi størstedelen af mine uger på sygedagpenge erblevet brugt på at anke og vente. Jeg har anket min sag 2 gange, og hver gang har Jobcenteret haft 4 uger til at vurdere sagen og derefter har Beskæftigelsesankenævnet haft 13 uger til at afgøre sagen. Det vil sige at der sammenlagt er gået 34 uger, kun med at vente... Og selv om jeg har fået medhold i mine anker hvergang, og det er Jobcenteret der har klokket i det, så får jeg ingen penge, da de 52 uger er gået. Hurra hvor det virker vores system for de syge!!! Man bliver altså straffet for at have ret. Ja den havde Mette og vennerne nok ikke set komme, når de priser vores system til himlen. Og er det sådan nogle ting de vil tage med i deres overvejelser, nu når de revurderer systemet! Næppe! For det er så langt ude at man tror det er løgn. Det er jo ikke noget man kan forudse når man laver en lovgivning. Men det er pudsigt nok noget de kommunale Jobcentre ikke har problemer med at finde ud af! Og er det ikke her hele problemet ligger? Denne form for misbrug af systemet som kun embedsmænd med indgående kendskab til loven, kan benytte sig af. Og som både lokalpolitikere og landspolitikere vil nægte ethvert kendskab til, men dog alligevel klapper i hænderne over. For det er jo de færreste der har overskud/råd til at køre sagerne helt til ende. De fleste giver op halvvejs og melder sig raske, da de ikke kan overskue denne lange kamp, som tærer på privatlivet, helbredet og ikke mindst økonomien.
For mit eget vedkommende har det indtil videre betydet, en skilsmisse da min kone ikke længere kunne leve i det helvede som vi befandt os i. Dermed ryger mit hus også, da jeg ikke har råd til at sidde i det alene. Og bilen er jo røget for længst. At betale mine kreditorer er en kamp mod uret, og ender ud i en registrering i RKI. Så jo det er sgu ikke nogen dans på roser at være syg! Og derfor er det godt at der findes mennesker som Johnny, der til trods for sin egen vanskelige situation, stadig kæmper for andre og ikke nøjes med et hult politiker løfte, fra folk som i bund og grund ikke ønsker at fremme andet end deres egen person.
Og ja jeg har anket beslutningen om at jeg ikke skal have nogen ydelser, under min arbejdsprøvning. Så nu er venter jeg igen i 17 uger, uden nogen indkomst... |
|
|
|
|
07.09-2012 | 21:41
af
Fint indlæg - Mickei Jacobsen, med mange gode pointer om, hvor dårligt borgere står i sagsbehandlingen!
Alle top-ledende politikere kender alt til, hvad foregår af råddent på bredt det sociale område, og nyheds-medierne gør det også, fordi rigtigt mange tusinder prøver, om de kan få ledende politikere-, og journalister, til at gå ind i de konkrete sager. Alligevel ævle-bævler-udenom - politikere og journalister, som de nærmest bliver overraskede, når det enkelte gange sker, at nogle af de alvorligt dårligt behandlede borgere får offentlig opmærksomhed.
Der behøves store og gennemgående reformer, for at sikre, at alvorligt trængende borgere, de får rimelig hjælp, og de har rimelig god retssikkerhed. Det skal også virke sådan, at de som bevidst forsøger svindle groft systemet, på alle andre`s regning, de bliver sorteret fra. Hjælp og støtte skal naturligvis gå til de rigtige.
Slutteligt vil jeg opfordre til, at flere beretter om deres historier, og meget gerne må ansatte komme fra, og fortælle, hvad de oplever der sker - indefra, eller som ansat ex socialrådgiver.
Kh J. Lauritsen, Århus. F/ Børn og Unge Partiet |
|
|
|
|
|
|
08.09-2012 | 13:28
af
| Rigtig god bedring Johnny, håber du kommer dig helt over kræften og har kræfter til at fortsætte. Danmark har brug for mange flere som dig, der tør kæmpe mod et helt urimeligt system. |
|
| |
|
|
|
|