John McCain, den republikanske præsidentkandidat - gennem sin talsmand Tucker Bounds:
- I aften var Amerika vidne til en misledende tale, der var helt ude i strid med Barack Obamas stemmer (som senator, red.). Når templet bliver taget ned, når fyrværkeriet er ovre og ordene er slut, så står følgende tilbage: Senator Barack Obama har ingen erfaring med at arbejde sammen med republikanere, han er imod at vi henter olie i havet, han stemte for at hæve skatten for alle, der tjener mere end 214.000 kroner – og han stemte imod penge til amerikanske tropper i krig. Dette står tilbage: Barack Obama er stadig ikke klar til at være præsident
David Gergen, rådgiver for Bill Clinton og nu seniorpolitisk analytiker for CNN:
- Jeg så Barack Obamas tale i aften, som et politisk mesterværk… Det var på mange måder mere en symfoni end en tale. Jeg fornemmede også, at vi i aften så en Obama, der er ved at vokse til at blive en ny, mere moden leder – stærkere, hårdere og mere bestemt, end vi så ham for et par uger siden. Det er stadig usikkert om Obama vinder til november, men hvis han gør, så tror jeg, at vi vil kigge tilbage og sige, at dette var et vigtigt øjeblik”.
Gerard Baker, analytiker og leder af den britiske avis The Times amerikanske kontor:
- Senator Barack Obama løfter… er svindel og i stedet for at genvinde troen på politikere – som han ellers har lovet – så gør det bare politik mere kynisk. Afstanden mellem senator Barack Obama og realiteterne i amerikanske politik er vist ved at blive lidt for store.
Patrick Healy, analytiker for den amerikanske avis New York Times:
- Clinton har engang sagt, at McCain har ægte erfaring, mens Obamas kandidatur er summen af sine mange taler. Obamas rejse over de seneste 20 måneder har introduceret ham til mange amerikanske ærketyper – rigtige mennesker - som han beskrev i sin denne tale. Her sent torsdag aften viste manden af mange ord, at han også var en mand af erfaring. Og en mand, der ønskede at give noget tilbage til det folk, der gav erfaringen til ham.
Se talen her:
Obamas tale i nat
Talen blev givet næsten præcist 18 måneder efter Barack Obama først officielt erklærede, at han ville forsøge at blive præsident i USA.
Talen varede næsten 45 minutter og blev givet foran mindst 80.000 mennesker i Invesco Field-centret i Denver, Colorado.
Talen markerede præcist 45-årsdagen for Martin Luther Kings meget berømte "I have a dream"-tale.
Aftenen blev afsluttet med et kæmpe fyrværkeri over Invesco Field.
Læs hele Barack Obamas tale her og find altid de seneste valgartikler på www.avisen.dk/usa