Johanne Schmidt efter vild debat om boligkøb: Er I ved at være færdige?
Onsdag kom det frem, at Johanne Schmidt-Nielsen og kæresten Casper Hyldekvist og hans to børn har købt en villa i Valby.
Millardæren Lars Seier Christensen mener, at huskøb giver færre socialister. Det driller han Johanne Schmidt-Nielsen med efter det onsdag kom frem, at hun har købt hus sammen med kæresten.
Millardæren Lars Seier Christensen mener, at huskøb giver færre socialister. Det driller han Johanne Schmidt-Nielsen med efter det onsdag kom frem, at hun har købt hus sammen med kæresten.
Foto: Asger Ladefoged/Scanpix/arkiv


Siden det onsdag kom frem, at Johanne Schmidt-Nielsen, tidligere politisk leder i Enhedslisten, havde købt villa for 6,4 millioner kroner sammen med sin hidtil hemmelige kæreste, er der blevet drillet fra højre til venstre.

Således var erhvervsmanden Lars Seier Christensen hurtig ved sit tastatur i lukususboligen i Schweiz til at komme med en kæk bemærkning:

- Selvfølgelig skal vi drille Johanne, når vi får muligheden for det, og det er da også bare en lille smule sjovt, det her, skrev Lars Seier Christensen på Facebook.

Han er dermed blandt de mange, som kritiserer, at Johanne Schmidt-Nielsen køber millionvilla som socialist. 

Den 32-årige politiker er dog ikke sådan at slå ud. Således er hun også kæk i kommentaren med en opdatering på Facebook.

Her skriver hun blandt andet:

- Godt så. Er vi ved at være færdige med at tale om, at jeg har købt hus i Valby med min kæreste og hans to børn?

Samtidig stikker hun til Ekstra Bladet, som på dagens forside skriver "Røde Johannes dyre drømmehus. Fra kollektiv til millionvilla", med et ps'et: "Ryd forsiden, Ekstra Bladet. Jeg overvejer at tage kørekort."

 
Lars Seier Christensen. Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Seier: Huskøb giver færre socialister

Flere medier stillede onsdag læserne spørgsmålet om man kan eje en bolig, når man er medlem af Enhedslisten. Et flertal af BT's læsere siger ja til, at det strider mod venstrefløjens idealer.

Lars Seier Christensen skriver videre i sin opdatering på Facebook, at huskøb er den bedste måde at få færre socialister på:

- Ejerskab af egen bolig er noget nær kirsebærret på toppen af kapitalismen i privat regi og den private ejendomsret og oplevelsen af at være husejer påvirker folk i en positiv og ansvarlig retning. My Home Is My Castle. 

- Så lad os glæde os, hver gang en socialist køber og flytter ind i egen bolig. Det er en god ting for dem og en god ting for Danmark. Tillykke med det nye hus, Johanne, skrev millardæren.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.