Johanne efter McD-besøg: Jeg har også gået over for rødt
Enhedslistens partileder nappede sig en cheeseburger søndag aften - og det har mange en holdning til.
Selv en rød
Selv en rød Foto: Facebook/privat


Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen beviste søndag aften, at man som ræverød og økologisk bevidst politiker skam godt kan have lyst til lidt fedtet fastfood ind imellem. Sammen med sin sekretær Anders var hun et smut forbi en McDrive, hvor fire cheeseburgere og en jordbærmilkshake blev bestilt og indtaget.

Den travle toppolitiker synes selv, det var et ret skægt besøg, fordi burgersælgeren hos McD kom med et par sjove kommentarer. Det er en hel masse mennesker enige med Johanne Schmidt-Nielsen i på Facebook, men hun får også stryg - ganske som hun selv havde forudset det i updaten, hvor hun skriver.

- Og før der kommer tusind sure beskeder: Ja. Jeg ved godt de er store og onde og multinationale. Men i det mindste har de overenskomst. Og de er såmænd også begyndt at betale skat her i landet, skriver Johanne Schmidt-Nielsen i sin update.

Og sure kommentarer - dem er der kommet en del af i updatens tråd, der stadigvæk vokser.

"Synes det er ærgerligt at du, Johanne, som går ind for så mange gode ting - især grønne - vælger som forbruger at spise McDonald's som har intet med dyrevelfærd at gøre," skriver en således.

Til det svarer Johanne Schmidt-Nielsen:

- Jeg forsøger at købe øko når jeg køber ind. Men har du aldrig købt en pizza, en hotdog eller spist en burger? Derudover: Lad os lave lovgivning, der sikrer, at dyrene har det godt.

En anden skriver:

- Hvordan kan Enhedslisten gå ind for 100% økologi, og toppolitikerne så ikke lever sådan?

Johanne Schmidt-Nielsen har et friskt svar parat:

- Ved du hvad. Jeg har også prøvet at gå over for rødt!!!!

Til det erklærer en af de mange følgere: "Hahahaha Johanne, jeg tror, jeg elsker dig."

En anden er dog mere kritisk:

"Johanne, forskellen er bare at hvis der ellers er frit, så er der ingen bevidste væsener der har lidt overlast ved at du har gået over for rødt. Til gengæld støtter man en industri der mishandler dyr ved at købe kød, og det er ikke etisk forsvarligt."

Den 31-årige politiker lægger ikke skjul på, at hun kan li' det fedtede fastfood:

- Må tilstå jeg er ret vild med det, skriver hun.

Min sekretær Anders og jeg kører ind forbi McDrive. Anders: Fire cheese og en lille jordbærshake, tak.Pige bag disk:...

Posted by Johanne Schmidt-Nielsen on 7. juni 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.