Jobtilbud: Få penge for at onanere
Jobportalen Jobindex tilbyder job som sæddonor. Men du skal være mellem 18 og 45 år, sund og i balance.
Du kan gøre en forskel for andre med et meningsfuldt job som sæddonor, siger jobannonce hos Jobindex.
Du kan gøre en forskel for andre med et meningsfuldt job som sæddonor, siger jobannonce hos Jobindex. Fotocollage: Peter Bergman/Scanpix/arkiv/


Man kan være lidt frisk og sige, at det ligger lige i hånden at blive sæddonor. Men at betragte det som et job er måske ikke den første tanke, der falder én ind.

Men job-portalen Jobindex har donor-virksomheden Cryos som kunde, og det er ikke umiddelbart ledige job på adressen på Vesterbro Torv i Aarhus -centrum, som der reklameres med på job-portalen.

I sin seneste job-mail tilbydes du nemlig følgende job: "Bliv sæddonor ... Har du lyst til at gøre en forskel for andre? Og vil du have et meningsfuldt og fleksibelt job?"

Jobbet giver 500 kroner for en aflevering, men så skal du også være "fysisk og psykisk normal, sund og mellem 18 og 45 år".

- Vi har jo mange forskellige job; fuldtidsjob, studiejob og fritidsjob ... hvad som helst, siger direktør og stifter af Jobindex, Kaare Danielsen, til Avisen.dk.

Men præcis hvilken kategori, en stilling som sæddonor kommer ind under, er svært at sige for Kaare Danielsen.

- Nok under øvrige stillinger, siger han og påpeger, at det jo heller ikke er et job som kan køns-segmenteres, så mailen med dagens tilbud kommer også ud til kvinder i virksomhedens mail-bank.

Kaare Danielsen ser ikke stillings-opslaget som en mulighed for fuld beskæftigelse.

- Mange har det som en bibeskæftigelsen, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.