Masteruddannelsen er det højeste niveau for videreuddannelse, du kan bygge oven på din faglige uddannelse. Den svarer til en kandidat-uddannelse på et universitet.
Der er tale om en teoretisk uddannelse på et meget specialiseret niveau, for eksempel master i ledelse af byggeri, master i brandsikkerhed eller master i konfliktmægling. I alt findes der over hundrede masteruddannelser i Danmark.
Uddannelsen er normeret til 1-1½ års studier på fuld tid. Men forløbet er tilrettelagt over 2-3 år, så du kan passe dit job ved siden at studierne, og undervisningen foregår mest om aftenerne eller i weekenden.
For at blive optaget på en masteruddannelse skal du have 2-3 års relevant arbejdserfaring og en diplomuddannelse eller anden bachelor-uddannelse. Du skal betale for uddannelserne, og prisen kan i nogle tilfælde være ganske høj – op til flere hundrede tusinde kroner.